23948sdkhjf

Tuco skal producere nyt offshore-fartøj for tysk bådbygger

Faaborg-baserede Tuco Marine har er blevet udnævnt som produktionspartner til tyske Wallaby Boats, der er på nippet til at introducere en ny serie af arbejdsbåde og daughter crafts.

Det oplyser Tuco i en pressemeddelelse.

Designet er baseret på en affjedringsteknologi fra australske Nauti-Craft. De første både vil være af typen WP-14 tilegnet offshore wind-industrien, hvor de skal fungere som daughter crafts til offshore wind service-skibe (OSV) og Service Operation Vessels (SOV).

- Offshorebranchen er på udkig efter nye, sikre og komfortable måder at transportere personale til søs, og teknologien fra Wallaby Boats og Nauti-Craft er en teknologi, som det er værd af prøve af, siger Tucos administrerende direktør Jonas Pedersen i pressemeddelelsen. 

WP-14 kommer med et liftsystem med ét punkt. Løftebommen er selvjusterende i forhold til forskydninger i vægtfordelingen, så båden sikkert kan løftes af og på moderskibet. Bag udviklingen af det affjedrede fartøj ligger blandt andet midler fra den norske energikoncern Equinor. 

WP-14 har en længde over alt på 14,85 meter. Den kan medtage op til 1,5 ton gods foruden maksimalt 12 passager og to besætningsmedlemmer. Marchhastigheden er på 23 knob, hvor brændstofforbruget ligger på 90 liter i timen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127