23948sdkhjf

Projektchef: Volumen og kvalitet er nøglen til EPS-genanvendelse

Det handler om at kunne indsamle nok materiale i en tilstrækkelig god kvalitet, hvis man vil begå sig på markedet for genanvendelse af EPS-materialer.

Det fortæller Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen, der er en samlede organisation for danske virksomheder beskæftiget med EPS-materialer.

- Der er en ganske god forretning i maskin-salget og komprimeringen af EPS-materialer. Det er der flere virksomheder herhjemme, der har god succes med. Når det kommer til den rene genanvendelse af EPS, så kommer der faktorer i spil såsom de mænger, man kan få fat i, kvaliteten af dem og hvor stort anlæg, man kører på, siger Chresten Heide-Anderson. 

Udfordrende PS
Redaktionen har taget fat i Chresten Heide-Anderson på bagkant af genanvendelsesvirksomheden EPS-Recycles konkurs i midten af maj for at tage en status på, hvad det er for et marked, man som EPS-genanvender skal navigere i.

- En mindre EPS-genanvender, som kun håndterer EPS, vil have behov for at source nok materialer og i så rene fraktioner, at forretningen ikke forsvinder helt i oprensning. Større genanvendere eller genanvendere, som tager flere plastfraktioner vil kunne opnå synergier. Den type genanvendere har vi bare ikke i Danmark, når det kommer til EPS, siger Chresten Heide-Anderson.

Desuden er genanvenderen også udfordret af, at EPS-produkter fra genanvendt materiale fremstilles på fabrikker i udlandet. Derfor er råvaren fra Danmark tvunget til en tur over landets grænser, fordi der ikke fremstilles EPS-varer ud af genanvendte materialer i Danmark, lyder det fra Chresten Heide-Anderson. 

- Og spørgsmålet er så, om ikke virksomheder så er fristet af at lægge hele processen i udlandet, når man alligevel er tvunget til at sende slutproduktet ud i Europa. Man skal i hvert fald være god til at netværke både indenfor og udenfor landets grænser for at køre en forretning alene på genanvendelse af EPS i Danmark, siger Chresten Heide-Andersen. 

Endelig er der den en faktor, at det tidligere marked for genanvendt EPS har ændret sig. 

- Tidligere blev genanvendt EPS brugt til fremstillinger af CD’er, billederammer og videokassetter. Derfor har der ikke været fokus på at opbygge et marked for genanvendt EPS, men det tidligere marked er faldende, så hele branchen har skullet omstille sig. Det bliver bl.a. benyttet i XPS, hvor det nemt indgår i produktionen, men det bliver heller ikke produceret i Danmark, siger han. 

Når materiale-sourcingen er på plads, så kommer spørgsmålet også om størrelsen på det anlæg, man vil stille op.- Det handler om, hvilken genanvendelsesmetode, man bruger. Den mest gængse – og den EPS-Recycle brugte – var den mekaniske proces, hvor EPS’en blev smeltet om til PS. Men uanset hvilken metode man bruger, så er der mange penge på spil i investeringer af anlæg, og så kommer det tilbage til, hvor meget materiale du omsætter, og hvor meget krudt, du bruger på at rense det op i forhold til anlæggets tilbagebetalingstid, siger han.

Tiden er god for EPS
Men alle disse udfordringer til trods, er tiden gunstig for genanvendelse af EPS.

- I dag indsamler 33 kommuner EPS til genanvendelse. Det er dobbelt så mange som for bare halvandet år siden, og ydermere har over 20 kommuner meldt ud, at de vil i gang med indsamlingen inden for det næste års tid. Så nærmer vi os 60 kommuner, der anerkender vigtigheden i at indsamle EPS, og det kommer til at få stor betydning for markedet og hele det arbejde med at få opdyrket infrastrukturen. Kommunerne vil uden tvivl kunne komme af med den indsamlede EPS, det kunne de før EPS-recycle og det vil de fortsat kunne, siger Chresten Heide-Anderson.

Tiden bliver altså bedre for genanvendelsen, spår projektchefen.

- Jeg kan ikke sige, hvad der skete hos EPS-recycle., det er nok en kombination af flere faktorer. Men det har nok taget længere tid at få kommunerne med på indsamling af EPS end man havde håbet på. Nu hvor kommunerne rykker, og hvor der er øget fokus på genanvendelse, så er EPS en gylden kilde, fordi PS kan genanvendes uendeligt og vi kan blande alle typer af PS, når det skal genanvendes, siger Chresten Heide-Anderson. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081