23948sdkhjf

Plastindustrien roser politisk aftale om tiltrængt reform af affaldsområdet

Efter mange års tilløb er et bredt flertal i Folketinget nu endelig nået frem til en aftale om at reformere affaldsområdet.

Aftalen får ros med på vejen af brancheorganisationen Plastindustrien, hvor miljøpolitisk chef Christina Busk er særligt begejstret for, at der nu sker en strømlining af de kommunale affaldsindsamlinger.

-Vi har i årevis efterlyst en politisk strømlining af de kommunale affaldsindsamlinger, og derfor er jeg enormt begejstret for den nye aftale. I praksis medfører aftalen, at der fremover bliver indsamlet større og mere ensartede mængder plastaffald. En høj kvalitet i det indsamlede affald er en afgørende forudsætning for at få øget plastgenanvendelsen i Danmark, hvilket er til gavn for klimaet og for vores genanvendelsesvirksomheder, siger Christina Busk. 

Plastindustrien glæder sig også over, at det genanvendelige husholdningsaffald fremover skal sendes i udbud.

- I dag er Danmark fortrinsvis en forbrændingsnation - og det skal ændres. Derfor er der brug for markante investeringer i nye sorterings- og genanvendelsesteknologier for at rykke landet i en grønnere retning. Med aftalen bliver affaldsmarkedet nu lukket mere op, og det gør det væsentligt mere attraktivt for private aktører at foretage de nødvendige teknologiske investeringer, hvilket vi selvsagt hilser velkommen, lyder det fra Christina Busk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.533