23948sdkhjf

Plus Pack direktør valgt til DI-bestyrelse

Direktør Camilla Haustrup Hermansen fra virksomheden Plus Pack A/S er på generalforsamlingen fredag den 29. maj blevet valgt til bestyrelsen for Fremstillingsindustrien i Dansk Industri.

Det oplyser DI i en pressemeddelse. 

For nylig blev hun valgt som formand for Dansk Design Center, og i november blev hun af miljøminister Lea Wermelin valgt til at stå i spidsen for Regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi.

Talerør for produktionsvirksomheder
Fremstillingsindustrien er talerør for danske produktionsvirksomheder og er den største medlemsforening i DI.

- Jeg ser frem til at træde ind i Fremstillingsindustriens bestyrelse og glæder mig især til at sætte fokus på industriens omstilling til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Mange virksomheder er allerede godt i gang, så jeg er overbevist om, at det også bliver lærerigt for mig, siger Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer af Plus Pack.

Formand Palle Damborg ser frem til at fortsætte arbejdet som formand for Fremstillingsindustrien i DI og glæder sig over at have fået Camilla Haustrup Hermansen med ombord:

- Camilla er en spændende profil for Fremstillingsindustrien fordi hendes store engagement i klima, grøn omstilling, cirkulær økonomi og ansvarlig produktion passer perfekt til nogle af de helt store emner vi arbejder med hos Fremstillingsindustrien, slutter Palle Damborg, direktør og medejer af Jysk Display.

Den nye bestyrelse for Fremstillingsindustrien i DI ser sådan ud:

  • Direktør (Formand), Palle Damborg, Jysk Display A/S
  • EVP & CFO (Næstformand), Jesper V. Christensen, Danfoss A/S
  • Adm. direktør Anders Lund Hansen, Grundfos A/S
  • CEO Jes Munk Hansen, Terma A/S
  • CFO for Global Service, Poul Hansen, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
  • Adm. direktør, Jacob Himmelstrup, Nærenergi Danmark A/S
  • CEO, Michael Holm, Systematic A/S
  • Direktør, Palle Lind Jensen, Meyland-Smith A/S
  • President og CEO, Kim Lehmann, Kamstrup A/S
  • Direktør, Stig Nalbandian, Olsen Metaltrykkeri A/S
  • Adm. direktør & Partner, Vibeke Svendsen, Envotherm A/S
  • Direktør og medejer, Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094