23948sdkhjf

Coloplast vokser i corona-ramt kvartal

Coloplast er vokset i Q2, men forventer at mærke konsekvenserne af corona-udbruddet i kommende kvartal.

Medico-giganten fastholder den fine formkurve og er vokset 10 procent i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2019/20.

Således landede omsætningen i Q2 på 4,8 milliarder kroner. Det fremgår af det regnskab, Coloplast har lagt frem onsdag middag.

Især forretningssegmentet for kronisk syge har leveret et stærkt resultat i kvartalet, når man ser bort fra markedet i Kina. Til gengæld er der hentet omkring 150 millioner kroner, der skyldes opbygning af lagre hos europæiske distributører og slutbrugere.

Forventer konsekvenser i Q3
Til gengæld forventer Coloplast at se konsekvenser af corona-udbruddet i det kvartal, de netop har taget hul på.

- Det forventes at udbruddet af COVID-19 vil få en væsentlig negativ indvirkning på urologiforretningen og ikke-akutte operationer, primært i USA i andet halvår og særligt i Q3. De generelle forventninger for stomi-, kontinens- samt hud & sårplejeforretningerne er stort set uændrede

Giganten fastholder dog forventningerne til hele regnskabsåret 2019/20, der omfatter en vækst i omsætningen svarende til fire til seks procent.

I seneste regnskabsår omsatte Coloplast for 17,9 milliarder kroner og kom ud med et overskud på 3,9 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063