Mikkel Brandrup er direktør i Dansk Affaldsforening Foto: Dansk Affaldsforening

Plastik er et problem for vores miljø og klima og en øm tå i affaldssektoren – uanset om plastaffaldet kommer fra husholdninger eller fra erhvervsvirksomheder som restauranter og kantiner.

Derfor er det positivt og vigtigt, at Klimarådet i sin rapport om, hvordan Danmark når målet om 70 pct. CO2-reduktion, tager fat om netop plastikproblemerne.

Behov for markant skift i produktionsleddet
Genanvendelsesprocenten for plastik – særligt emballager – er i dag for lav. Som Klimarådet peger på, skyldes det først og fremmest en række benspænd i produktionsfasen, der i sidste ende besværliggør eller helt umuliggør genanvendelse. Det handler om sammenblandinger af plasttyper, tilsætning af additiver, sammensvejsning med andre produkter og meget andet. Samlet set designes der i for ringe grad til genanvendelse.

Hvis vi i Danmark skal videre og øge genanvendelsen af plastik – og derigennem reducerer CO2-udledningerne – skal der ske et paradigmeskifte i den måde, industrien i dag designer og fremstiller sine plastikprodukter på. Der skal langt større fokus på cirkulær økonomi end i dag.

Styring sikrer ansvar for affaldet
Vi vil dog fortsat have plastikaffald – også en del, der ikke kan genanvendes. Vi skal tage ansvar for det hele. Vi skal selv kunne skille det gode fra det dårlige plastik. Det kan vi – hverken i den kommunale eller private affaldssektor – ikke i dag, fordi vi ikke har den tilstrækkelige kapacitet af sorteringsanlæg. Når kommunerne i dag udbyder sine mængder af plastikaffald fra husholdningerne, er der desværre sjældent danske plastik- eller affaldsvirksomheder blandt byderne.

Derfor bør vi sikre opførslen af det nødvendige antal plastsorteringsanlæg i Danmark. Ikke fordi sorteringsanlæg i Danmark medfører øget genanvendelse i sig selv – det er affaldets kvalitet og dermed produkterne, der er afgørende, uanset om sorteringen foregår i Danmark, Tyskland eller Sverige – men fordi det giver os muligheden for at tage styringen med plastikaffaldet.

Det bedste fra to verdener
Plastsorteringsanlæg opfører dog ikke sig selv. Det er store investeringer, der kræver sikkerhed om fremtidens roller og affaldsmængder. Det kræver ligeledes politisk vilje, for plastikaffald er – som meget andet affald – en udgift at sende til genanvendelse. Det er med andre ord typisk billigere slet ikke at sortere plastik. Kommuner og kommunale affaldsselskaber kan i fællesskab sikre, at der bliver opført de anlæg, vi skal bruge.

En oplagt mulighed er at lade kommunale og private aktører etablere og drive anlæggene sammen.  Kommunerne kan sikre transparens og holde snor i omkostninger og miljøgevinster. Samtidig kan de private aktører byde ind med knowhow og løsninger, så vi samlet set får effektive anlæg, der sikrer styring med plasten.

Anlæggene bør både behandle affald fra husholdninger og fra erhvervsvirksomheder for at skabe så store mængder som muligt. Men hverken det ene eller det andet er muligt i dag, da kommunerne ikke må røre erhvervsaffaldet eller indgå i de rette selskabskonstruktioner med private aktører. Dansk Affaldsforening har fremlagt en OPP-model, der kan bane vejen for dette. Dette kan blive en god vej frem for Danmark, hvor vi holder styr på miljø, klima og omkostninger og samtidig styrker grøn teknologi og arbejdspladser i Danmark. Modellen kendes fra Tyskland, og flere store private aktører har kendskab til modellen og dens muligheder.

Redskaber til at løfte ansvaret
At etablere sorteringsanlæggene i Danmark vil give flere fordele. Den del af plastaffaldet, der rent faktisk kan genanvendes, vil være tættere på danske virksomheder – herved styrkes forsyningssikkerheden. Anlæggene vil kunne give indsigt i strømmene og lave samarbejder med konkrete virksomheder og producenter – også i større symbioser.

Et lille land bliver ikke verdensmester på skala, men på at være smarte og samarbejde. Denne type samarbejder er allerede i gang mellem kommuner, kommunale affaldsselskaber og virksomheder både i Øst- og Vestdanmark.

Modellen vil også give muligheder for, at vi i Danmark kan arbejde med at udvikle løsninger til det plastaffald, der ikke kan genanvendes. Eksempelvis ved at omdanne det dårlige plastaffald til olie, der kan indgå i nye produkter. Her sker der allerede en del. 

Samtidig har vi i Danmark nogle af verdens mest miljøvenlige og moderne affaldsenergianlæg. Vi kan sikre den dårlige plast, vi ikke kan genanvende, den bedst mulige behandling i Danmark – og dermed undgå at eksportere vores miljøproblemer og CO2-udledninger til andre lande. Alternativt kan vi, som Klimarådet også peger på, overveje, om vi skal gemme og opbevare det ikke-genanvendelige plast, indtil vi forhåbentlig om få år vil have mulighed for at energiudnytte det og samtidig opfange CO2’en.

I Dansk Affaldsforening har vi vist vejen til en CO2-neutral affaldsenergisektor i 2030. Øget udsortering af plast og etablering af CO2-fangst på affaldsenergianlæggene er to centrale elementer. Samlet set er klimagevinsten 1.400.000 tons fossil CO2, hvilket udgør 2,9% af Danmarks udledninger og 5,5% af 70%-målet. Den fossile udledning fra anlæggene udgør ca. 40 procent og består primært af plastik, men også af maling og tekstil. Såfremt anlæggene også fanger den biogene CO2 – eksempelvis fra gamle trævinduer, beskidt pap og udtjente køkkenredskaber - bliver reduktionen meget større.

Sorteringsanlæg og CO2-fangst handler om at tage ansvar for vores eget affald. Løsningerne må aldrig blive en undskyldning for ikke at foretage de nødvendige ændringer af produkter og forbrug, men vi bør også være realistiske og sikre, at vi kan tage ansvar for vores egne miljøproblemer. 

Producentansvaret kan ikke løse alt
En række private brancheorganisationer fremhæver det kommende producentansvar for emballageaffald som løsningen på plastikproblemerne. Det er langt fra sikkert. Med undtagelse af Danmark og Slovenien er der producentansvar på plastikemballage i alle andre EU-lande. Erfaringerne herfra er desværre, at det ikke i sig selv medfører mere eller bedre genanvendelse af have producentansvar. Danmarks egne erfaringer med producentansvar på elektronikaffald er heller ikke videre opløftende for den cirkulære økonomi.

Producentansvaret på emballager i Danmark skal derfor konstrueres med et stærkt fokus på hele værdikæden, og med skrappe krav til materialerne og sammensætningen, så vi får den ønskede revolution i designet og produktionen af plastik. Dansk Affaldsforening har lagt en konkret model frem.

Trods vores nuværende problemer med plastik er vi fortrøstningsfulde. I fremtiden vil vi forhåbentlig se, at en betydelig større mængde af vores plastaffald rent faktisk vil kunne genanvendes. Danskerne har bevist, at de er mere end klar på at sortere plastikken, og kommuner og affaldsselskaber tager ansvar og er klar til at rykke.

Artiklen er en del af temaet Debat.