23948sdkhjf

Den Jydske Haandværkerskole genåbner mandag

Den Jydske Haandværkerskole åbner for elever, der står foran deres svendeprøve allerede mandag.

Det fortæller Peter Kjærsgaard Kristensen, der er uddannelseskonsulent og underviser på plastmageruddannelsen til Plastforum.dk.

- Vi fik en melding her torsdag eftermiddag, så det er så nyt, som det kan blive. Men vi havde det godt på fornemmelsen, da vi hørte, at der ville blive åbnet for gymnasiernes afgangsklasser, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.

På plastuddannelsen handler det om tre klasser, siger han.

- De skal til svendeprøve snart, så de er de første, der møder ind, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.

Har kørt fuldt program
Han fortæller, at åbningen i første omgang handler om 40-50 elever på hele skolen, der alle nærmer sig svendeprøven eller starten på svendeprøveforløbet.

- Når der ikke er flere elever, er det muligt at holde afstand og tage alle de forholdsregler, som vi naturligvis kommer til at efterleve, siger han.

Skolens øvrige elever sidder stadig hjemme og modtager fjernundervisning, som de har gjort, siden lukningen blev en realitet i midten af marts.

- Vi har kørt fuldt program for alle, og har sågar formået at starte et helt nyt hold op på skolen efter påske, der altså har haft deres første dage hjemmefra, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.

De elever skal også tilbage på et tidspunkt, men ikke endnu.

- Vi har 500 elever på vores skolehjem, og det er klart, at dem kan vi ikke have tilbage alle sammen. Vi kommer til at indkvarter eleverne én og én på værelserne, og så må de kun opholde sig der og i de lokaler, hvor undervisningen foregår. Alle rum til fritidsaktiviteter er lukket endnu, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.

Den jydske Haandværkerskole har blandt andet uddanelsen til plastmager og plastspecialist.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078