23948sdkhjf

Nu åbner Danmarks nye pantfabrik

Nu er der sat dato på åbningen af Dansk Retursystems nye pantfabrik i Høje Taastrup. 

Første spadestik til det nye fabriksbyggeri blev taget i november 2018, og nu kan Dansk Retursystem invitere til officiel åbning 9. marts, hvor Kronprinsen står for at klippe snoren.

Det oplyser Dansk Retursystem i en pressemeddelelse. 

En fabrik ekstra
Fabrikken er kommet til, fordi returvirksomheden er vokset ud af de nuværende matrikler i Hedehusende og Løsning, hvor der hver dag ankommer 3,8 millioner tomme dåser og flasker. 

Den nye fabrik skal dels håndtere de stigende mængder pantemballager, og dels være med til at fremtidssikre det danske pantsystem.

Højteknoligisk fabrik
Over de seneste fem år har Dansk Retursystem haft en vækst på 30 procent. Og efter der i sommeren 2019 kom pant på saft- og juiceemballager, er det tal steget yderligere, har administrerende direktør i Dansk Retursystem Lars Krejberg Pedersen tidligere fortalt til Plastforum.dk.

Det betyder, at fabrikken bliver spækket med ny teknologi til at håndtere de ekstra mængder af returnerede emballageeneheder.

Vi får en fuldautomatiseret og højteknologisk fabrik, der sikrer en endnu mere effektiv genanvendelse af plast, aluminium og glas fra emballager med pant til gavn for både miljøet og klimaet. Det er alt sammen skridt på vejen til målet om 100 procent cirkulær økonomi, sagde administrerende direktør Lars Krejberg Petersen til Plastforum.

Når den nye fabrik står klar, kommer den til at håndtere to millioner tomme emballager om dagen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109