23948sdkhjf

Et eventyrland for 3D-print

Cykelhjelme, organisk udformede rør, individuelt udformede sko og støbeforme til reaktionssprøjtestøbning. Det er nogle af mulighederne med 3D-print. Magasinet Plast har besøgt HP’s 3D-center i Barcelona

En cykelhjelm, som er 3D-printet i ét materiale med forskellige tætheder og forskellige strukturer og derfor forskellige egenskaber. Udenpå en hård skal, indimellem et fjedrende lag og inderst mod hovedet et fint net. Alt sammen 3D-printet med det samme råmateriale.

Det er det, som HP kalder at "skabe egenskaber gennem geometri".

HP’s demonstrationslokale for 3D-printede emner er et lille eventyrland, der demonstrerer alle de mulige anvendelser for 3D-print. Emnerne viser den store designfrihed, som man får med 3D-print.

Demonstrationslokalet ligger i HP’s nye udviklingscenter for 3D-print i Barcelona.

Man kan også se et rør-emne til ventilation, som tidligere er blevet sat sammen af seks dele, der er produceret ved sprøjtestøbning. Nu er det 3D-printet. Det har fået en organisk form, og det har gjort det muligt at transmittere 22 procent mere luft.

Der er i det hele taget stribevis af eksempler på 3D-printede emner.

Der er for eksempel et cover til en stor antenne, som bruges i det europæiske togkontrolsystem ETCS. Den er printet i ét stykke, hvor den tidligere var sprøjtestøbt i fire emner, som skulle spændes sammen.

Her er også individuelt udformede sko, som laves på basis af opmåling af kundernes fødder.

Reaktionssprøjtestøbning
Her er også eksempler på forme til reaktionssprøjtestøbning, som er lavet ved 3D-print. Fordi der er tale om printede dele, så har de helt skarpe kanter. De kan således bruges til støbning af meget præcise emner med meget fine detaljer.

HP fremviser også fiksturer printet på 3D-printere, noget som vil gøre det hurtigt og nemt at komme i gang med en ny serieproduktion i virksomhederne.

Læs mere på side 18 og 19 i den udgave af Magasinet Plast, der kom i midten af februar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094