Sjællandsk emballage-producent udvider over Øresund
Emballageproducenten Scanlux Packaging, der har hovedsæde i Fredensborg, udvider aktivisterne østpå og åbner kontor i Helsingborg.
Den svenske satsning kommer på bagkant af stigende efterspørgsel og det faktum, at Scanlux Packaging allerede har kunder i det svenske marked.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
– Åbningen af vores svenske kontor i Helsingborg er en del af vores langsigtede strategi for Skandinavien og betyder, at Scanlux Packaging nu er lokalt repræsenteret i både Danmark, Norge og Sverige. Vi byder ind med bæredygtige løsninger, der vinder ind hos rigtig mange af vores kunder i Sverige (…). Med vores nye adresse har kunderne nu mulighed for at møde os lokalt, fortæller Jan Kornelius, administrerende direktør hos Scanlux Packaging.
Scanlux Packaging arbejder med inden for e-handelsemballage, bæreposer og indpakning. Design, ide og det produktionstekniske bliver lavet i Fredensborg, mens selve produktionen af poser foregår andre steder.
Scanlux Packaging er stiftet i 1988 Scanlux Packaging og fungerer som emballage-partner for en række større Skandinaviske butikskæder blandt andet Acne Studios, Nordiska Kompaniet (NK), Filippa K, Björn Borg og Peak Performance.