Fødevaregigant køber genanvendt plast for 10 mia. kr.
Nestlé vil investere op til to mia. schweiziske franc (ca. 14 mia. DKK) i omstillingen af emballage fra jomfrueligt plast til at bestå af genanvendt plast.
Det oplyser fødevaregiganten i en pressemeddelelse.
For at kunne soruce plast til omstillingen, har Nestlé samtidig forpligtet sig til at indkøbe to million tos genanvendt plast, der er sikkert at bruge til fremstilling af fødevareemballage.
Indkøbet kommer til at stå Nestlé i 1,5 milliarder schweiziske franc svarende til 10,4 milliarder danske kroner.
Norden er i gang
Satsningen og de mange milliarder skal bringe Nestlés globale forretning med på den genanvendte bølge. Men allerede i Norden er koncernen i gang.
Det fortæller nordisk direktør for produktion og logistik i Nestlé, Svante Palebo.
- (…) vores babymadfabrik i Finland bruger allerede 99 pct. genanvendelige emballagematerialer. På vores kaffefabrik, ZOÉGAS, i Helsingborg ligger vi på 66 pct. Her er vores største udfordring de flerlagsmaterialer af plast, der bruges i direkte kontakt med fødevarer, fx filterkaffe, for at beskytte kvaliteten og friskheden, siger han.