23948sdkhjf

Tre plastvirksomheder dyster om Byggeriets Klimapriser

Den 11. marts uddeles Byggeriets Klimapriser, og blandt årets nominerede findes hele tre producenter af plastprodukter.

Byggeriets Klimapriser uddeles inden for tre kategorier: Klimaprisen, Miljøprisen og Energiprisen.

I alt 19 virksomheder med 21 forskellige strategier, løsninger og produkter er blevet indstillet af Nomineringskomitéen, som består af 16 repræsentanter fra samtlige af byggeriets parter.

– Feltet af nominerede er stærkere end nogensinde. Det vidner om, at bæredygtigt byggeri og innovative byggematerialer bliver et stadig vigtigere forretningsområde for byggebranchen, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, som arrangerer årets byggerimesse Byggeri20.

De tre plastvirksomheder, der er med i opløbet er Rias, Bewi Synbra og Kingspan Insulation, der alle er nomineret i kategorien "Byggeriets Klimapris," der hylder virksomheder der gør en indsats på klimaområdet. 

Rias er nomineret for deres Ocean Plast køreplade fremstillet af 98% havplast. Samtidig spares der 1650 kg CO2, hver gang der benyttes 1000 kg havplast.

Bewi Styrolit er nomineret for i løbet af 2019 atvære blevet  blevet produktionsteknisk i stand til at skabe ny EPS råvare af 100 procent recycled materiale med en CO2 besparelse på 4,4 kg. Der foregår i øjeblikket test af de produkter, der skabes af 100 procent recycled materiale, og det er firmaets intention at lancere de 100 procent recyclede produkter på det danske marked primo 2020.

Kingspan Insulation er nomineret for deres ambition om at gøre firmaets 140 fabrikker verden over CO2 neutrale i 2020. Deres nye Kooltherm fabrik i Sverige på 18.000 m2 står klar til snart at levere isolering til Danmark og resten af Norden. Fabrikken kommer til at producere isoleringen ud fra 100 procent vedvarende energikilder.

Det er 10. gang, Byggeriets Klimapriser bliver uddelt, og nedenfor kan du finde alle årets nominerede. 

Nominerede til Byggeriets Klimapriser 2020

Byggeriets Klimapris

Fem virksomheder er nomineret for deres indsats på klimaområdet. Her finder man bl.a. markedets første batteridrevne 350mm kapsav, køreplader fremstillet af 98 pct. havplast samt en klimastrategi, der skal gøre 140 fabrikker verden over CO2-neutrale i 2020.

De nominerede er:

  • Milwaukee Elværktøj
  • RIAS A/S
  • S Skruefundament ApS
  • BEWi Styrolit
  • Kingspan Insulation ApS

 

Byggeriets Energipris

Tre virksomheder er nomineret for deres indsats på energiområdet. Her finder man et kliktag med integrerede solceller, et modulært vægsystem, der opfylder de højeste standarder inden for varmeisolering og energieffektivitet, samt en yderdør, som lever op til Lavenergihus-krav med ekstra høj isolering.

De nominerede er:

  • Lindab A/S
  • Rockwool A/S
  • SWEDOOR

 

Byggeriets Miljøpris

Otte virksomheder er nomineret for deres indsats på miljøområdet. Her finder man bl.a. trinlydsdæmpning fremstillet af 100 pct. genvunden gummi fra europæiske bildæk og naturligt kork granulat, et undertag produceret af 95 pct. sukkerrør, samt en fugemasse og lim til badeværelset, der ikke gør brug af svampedræbende midler og bidrager til et bedre indeklima.

De nominerede er:

  • Alfix A/S
  • Hornbaek A/S
  • SVALK Handel ApS
  • Wallmann A/S
  • Xella Danmark A/S
  • BMI Group
  • SKIL
  • Palsgaard Spær                                          

 

Byggeriets Arbejdsmiljøpris

Fem virksomheder er nomineret for deres indsats på arbejdsmiljøområdet. Her finder man bl.a. støjdæmpende klinger til skæring af beton, sikring mod gennemstyrtning ved tagpladeskift og

verdens første akku-murrillefræser drevet af batterier og en kulløs motor.

De nominerede er:

  • S Skruefundament ApS
  • DEWALT
  • Milwaukee Elværktøj
  • Saint-Gobain Abrasives A/S
  • SWED-MARK A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.563