23948sdkhjf

Lego-profil træder ind i forsynings-fusion

Fusionsselskabet Norlys har rekrutteret seks nye medlemmer til koncernens divisionsbestyrelser som supplement til de ejervalgte medlemmer. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Blandt de nye medlemmer er der blevet plads til Executive Vice President i Lego Group Claus Flyger Pejstrup, der indtræder som bestyrelsesmedlem i Boxer (ejet af Norlys) og Norlys Digital.

Norlys er en sammenslutning mellem forsyningsselskaberne Eniig og SE, der blev dannet i september 2019.

Bestyrelserne i Norlys’ divisioner består af både andelshavervalgte medlemmer fra energi- og telekoncernens øverste bestyrelse og af uafhængige eksterne medlemmer.

Nu ligger det altså fast, hvem de eksterne medlemmer bliver.

Det drejer sig om:

  • Anders Eldrup, tidligere CEO i Dong Energy og Bo Lynge Rydahl, tidligere CEO i Neas Energy, som indtræder i bestyrelsen i Norlys Energi.
  • Esben Kolind Laustsen, CEO i Bankdata og Claus Flyger Pejstrup, Executive Vice President i Lego Group bliver bestyrelsesmedlemmer i Boxer og Norlys Digital.
  • Jess Julin Ibsen, CEO i Itadel og Frank Olesen, COO i GSV Materieludlejning bliver en del af bestyrelsen i Norlys Tele.

- Vi er stolte af, at seks så stærke profiler fra det danske erhvervsliv har sagt ja til at blive en del af vores bestyrelser. Vi har oplevet en stor interesse i rekrutteringsprocessen, og det understreger den samfundsmæssige tyngde, vi har opnået med fusionen til Norlys, siger Jens Erik Platz, som er bestyrelsesformand i Norlys.

Den rette sammensætning af kompetencer
I Norlys har man valgt at supplere divisionernes bestyrelser med eksterne uafhængige medlemmer for at sikre kompetencesammensætningen i forhold til de udfordringer og muligheder, som divisionerne ser ind i.

- Vi har afdækket de eksisterende kompetencer og rekrutteret nye profiler, der supplerer de øvrige bestyrelsesmedlemmer bedst muligt. Derfor har vi blandt andet søgt profiler med teknologisk indsigt, markedsforståelse og branding-erfaring, og jeg er overbevist om, at vi har fundet de helt rette folk til opgaven, siger Jens Erik Platz videre og tilføjer afslutningsvis:

- Vi glæder os til at tage hul på samarbejdet med de nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg er sikker på, at de alle vil have rigtig meget at bidrage med.

De seks nye bestyrelsesmedlemmer er indtrådt i bestyrelserne fredag den 10. januar 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11