23948sdkhjf

Pantordning lader vente på sig

En forsøgsordning med pant på take away-engangskopper lader vente på sig. Det skriver finans.dk.

Ordningen er et af flere konkrete tiltag, som skulle udspringe af den politiske aftale om at nedbringe plasticforureningen, som samtlige af Folketingets partier præsenterede i januar 2019.

Miljøminister Lea Wermelin ønsker ikke overfor finans.dk at sætte dato på, hvornår ordningen kan blive en realitet.

– Vi skal så hurtigt ud over rampen som overhovedet muligt. Omvendt skal vi også gøre det på en måde, så vi er sikre på, at det ikke bliver gjort på en dårlig måde, så virksomhederne ikke en anden gang siger, at de ikke gider investere i cirkulær økonomi og genanvendelse. Det tager jo nogle gange også mere tid, end man synes, det skal gøre, siger miljøminister Lea Wermelin til finans.dk.

Ud over pantordningen for engangskopper er en app, som giver overblik over offentlige fontæner med drikkevand, heller ikke blevet til noget endnu.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078