23948sdkhjf

Nu kan studerende snuppe endnu en komposit-pris

Så er det igen blevet tid til, at Plastindustriens Kompositsektion uddeler en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award.

Prisen går til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende i 2019, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element. 

Det skriver Plastindustrien i en pressemeddelelse. 

Det er muligt at indstille sine kandidater til prisen nu og frem til og frem til 20. januar.

Styrke kendskabet til komposit
Udover et økonomisk bidrag giver prisen mulighed for præsentation af projektet på Kompositsektionens årsmøde i juni.

Formålet med prisen er at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Anders K. Knudsen, sekretær for Plastindustriens Kompositsektion, fortæller:

- Det er afgørende, at vi som branche er med til at skubbe på talentudviklingen, da vi mere end nogensinde har brug for kloge hoveder i vores virksomheder. Danish Composite Award fungerer som et rygstød for dygtige studerende i slutningen af deres studie, som står på spring til en karriere med fokus på kompositter, siger han.

Prisen består af et diplom samt følgende:

  • Deltagelse i JEC World Composite Show Europe i Paris i marts måned (fly, hotel, adgang til JEC, 300 € i lommepenge). NB: max 15.000 kr. i alt.
  • 7.500 kr. (B-indkomst)

Læs mere om, hvordan du indstiller her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082