23948sdkhjf

Nyansat salgsdirektør bliver partner næste år

Møbel-producenten Out-sider mander op på salgsfronten og har pr. 1.12 ansat Bjørn Cronquist som ny salgsdirektør.

Det oplyser Out-sider i en pressemeddelelse.

Out-sider laver møbler til udendørs brug og til byrum og har netop lanceret en serie i genanvendt plast.

Bjørn Cronquist skal sætte gang i salget uden for landets grænser, så Out-siders møbler kan få mere international luft under vingerne.

- Out-sider og jeg burde for flere år siden have ansat en salgsdirektør og partner, men at finde den rigtige kombination af én, som har international salgserfaring, sans for design samt har lyst og evner til at være partner - og samtidig passer til os - har været en kringlet vej. Med Bjørn Cronquist har vi fundet den rigtige kombination, fortæller Ib Mogensen, der er administrerende direktør i out-sider.

Bliver partner
Bjørn Cronquist tiltrådte stillingen per 1. december og vil i løbet af 2020 også blive partner i virksomheden, der indtil nu har været ejet af Ib Mogensen, der er hovedaktionær, samt projektleder Alice Vinkel.

Bjørn Cronquist har senest været salgsdirektør i Europæiske Rejseforsikring. Tidligere har han haft ledende roller i virksomheder som Boxer TV, TomTom og Microsoft.

Om Out-sider
Out-sider har allerede markeret sig internationalt ved at have leveret udemøbler, der kunne opleves til OL i Rio, ved Harvard Universitet, i Saudi Arabien og flere steder i Storbritannien.

Senest har virksomheden lanceret en ny serie af møbler, der både er svanemærket og lavet af 100 procent genbrugt plast (PE).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078