23948sdkhjf

Direktør i ny PUR-konstellation: Verden åbner sig på Fyn

En ny firbenet PUR-producent har set dagens lys i Europa. Den danske afdeling ligger på Fyn og ledes af direktør Lars Bruntse, mens de øvrige afdelinger ligger i henholdsvis Holland, Tyskland og Spanien.

Det fortæller Lars Bruntse til Plastforum.dk.

- Markedet for PUR-produkter har traditionelt været meget fragmenteret og haft mange forskellige spillere. Det betyder, der er en underskov af forskellige systemer og måder at gøre tingene må. Nu samler vi kræfterne og bliver hinandens adgang til nye markeder, siger Lars Bruntse og fortsætter:

- Vi retter os mod de små og mellemstore kunder og dem med nicheprodukter. Der kan vi sætte ind og satse på partnerskaber og længere udviklingsprocesser, siger han.

Et carve out Han fortæller, at de fire virksomheder i Plixxent er et såkaldt carve out fra giganten Covestro. Det vil sige, at de fire er blevet solgt fra til en amerikansk kapitalfond og nu fungerer som én enhed under navnet Plixxent.

De fire forskellige virksomheder har under Covestro haft produkter og produktion målrettet forskellige brancher og markeder. Der er visse overlap i mellem de fire, men i det store hele har de fat i forskellige kundesegmenter over møbler, hvidevareisolering, skosåler og specialvarer som eksempelvis sæder til landbrugsmaskiner.

Og den konstellation fortsætter med den – ikke uvæsentlige tilføjelse – at de nu med samarbejdet får adgang til hinandens markeder og omvendt også en større portefølje af produkter til egne markeder ved at have et netværk af PUR-virksomheder i ryggen.

- Der opstår en klar synergi i, at vi nu kan sælge for hinanden. Så man kan sige, at verden åbner sig på Fyn, når vi også kan sælge produkter fra de andre Plixxent-afdelinger til vores markeder i Skandinavien, Østeuropa og Englandsiger Lars Bruntse og fortsætter.

- Vi fire afdelinger kender hinanden, fordi vi igennem 2½-3 år har vidst, at dette carve out ville ske. Så vi har lagt nogle planer for samarbejdet, siger han.

Ideer i opkøb
De næste mange måneder står i samarbejdets tegn, og de fire virksomheder skal have den nye struktur op at køre, fortæller Lars Bruntse. Men det er ikke sikkert, at det bliver ved de fire virksomheder i Plixxent.

- Nu vi ejet af et amerikansk investeringsfond (H.I.G Capital, red.), så ud over at ville have organisk vækst, så vil vi også se, om der kan være synergier i opkøb. Men lige nu er der ingen konkrete planer, understreger han.

Den nye PUR-konstellation blev officiel 1. november.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094