23948sdkhjf

Nu satser aluminiums-virksomhed på plast

Den østjyske underleverandør er bedst kendt som leverandør af aluminiumskomponenter, men nu bliver et nyt forretningsområde føjet til; nemlig produktion af komponenter i teknisk plast.

- Vi har maskinparken, der egner sig fantastisk godt til spåntagende bearbejdning af aluminium- og plastkomponenter, og dertil har vi et team, som besidder de nødvendige kompetencer til at fremstille kundernes ønsker og behov, fortæller direktør Søren Nymark.

Han har løbende fået forespørgsler fra kunder på opgaver i plast og har da også produceret en smule.

- Vi har gennem de senere år haft små opgaver med det, og vi har fundet ud af, at det passer rigtig godt for os sammen med vores produktion i aluminium, siger Søren Nymark.

I første omgang bliver plastemnerne passet ind i det eksisterende produktionsapparat, hvor Grenaa-virksomheden kan bearbejde emner op til 6½ meter i længden.

- Men det kan godt være, der kommer en ny maskine til, der er 100 pct. dedikeret til plast. Men for øjeblikket er det på de samme maskiner, som vi producerer aluminium, fortæller Søren Nymark.

Han har også ganske pæne forventninger til det nye produktområde.

- Jeg tror, det vil bidrage til en kontinuerlig vækst hos os, konstaterer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078