Kineserne kopierer rask væk - og det koster kassen
I virkeligheden burde der slet ikke være nogen billeder til denne artikel. Det var nemlig ikke bare én, ikke to, men en håndfuld gange, at Magasinet Plast ville tage billeder af teknologiske vidunderløsninger på K-messen - men blev stoppet med et "No. You cannot".
Fotoforbuddet er en direkte konsekvens af kinesernes trang til at kopiere. Det mener adm. direktør i Roll-O-Matic, Birger Elmgaard Sørensen.
- Det er helt vildt og virkelig irriterende. De stiller sig helt åbenlyst op, filmer og fotograferer i et væk. Nogle gange observerer de en maskine i timer i træk, fortæller han.
- Vi kan se vores teknik kopieret i Kina. Der stjæles med arme og ben. Og det eneste vi kan gøre ved det er at vi på alle messer afdækker de vitale og special udviklede dele i maskinen, siger han.
Heldigvis er der så meget knowhow i maskinerne, som er meget svært at kopiere Desuden investerer vi meget i udvikling af maskinerne så vi altid vil være et skridt foran.
- Det frækkeste, jeg har oplevet, var en kineser, som bad om at foto af os foran vores stand. To måneder efter var det på forsiden af deres brochure et billede af os på standen, men med vores logo fotoshoppet om til deres, fortæller Birger Sørensen.
Roll-O-Matics oplevelse er ikke enestående. Mange af de udstillere, Magasinet Plast talte med på K2019 fortalte samme historie. Herunder maskinproducenten Arburg.
- Jo, vi kender godt de "nysgerrige" kinesere, som helt åbenlyst og målrettet filmer og fotograferer alt. Dagen før åbningen måtte vi et par gange smide nogen ud fra den lukkede stand, idet de allerede var i gang med at filme. Vi antager, at de kigger efter alt: Design, markedsføring, tekniske løsninger ... Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget de faktisk realiserer, siger den danske adm. direktør Michael Kylling, der dog "har set maskinfarver, som er meget tæt på Arburgs karakteriske tyrkise farve".
Ingen præcise tal
Hos Plastindustrien kender man også til problematikken. Det er dog svært at sætte præcise tal på, hvor mange penge kopierede produkter koster maskinproducenterne, der leverer til den danske plastbranche.
- Vi har ingen konkrete opgørelser over de økonomiske konsekvenser, der er relateret til den danske plastbranche, og vi ved derfor heller ikke, præcis hvor stort problemet er. Men der er ingen tvivl om, at problemet desværre eksisterer, og der er ikke blot tale om, at maskiner bliver kopieret. Jeg har sågar hørt maskinproducenter fortælle om, at maskiner bliver stjålet under leveringen til kunden, så vi er oppe mod nogle kræfter, som er totalt ligeglade med alle former for etik og moral.
Et mørketal
OECD har estimeret, at piratkopiering udgør 3,5 procent af den samlede verdenshandel.
EU’s agentur for intellektuelle ejendomsrettigheder offentliggjorde i sommer et overblik, der dækker omkostninger for danske virksomheder ved piratkopiering inden for 11 sektorer.
Heller ikke her kan man udlede specifikke tal for maskinindustrien, og tallene dækker desuden kun den handel virksomhederne går glip af i Danmark.
For danske virksomheder, der afsætter globalt, er det reelle tab langt større.
Men det er - i sagens natur - et mørketal, siger Lars Holm Nielsen, seniorchefkonsulent, Dansk Industri.
- Det generelle billede viser stigning og udbredelse til langt flere produktkategorier, heriblandt også B2B-produkter. Reservedele og tilbehør til maskiner, køretøjer samt maskiner og værktøj findes oftere end tidligere, siger han.
Det estimeres, at virksomheder lider et salgstab på 6.168 millioner kr., direkte forbundet med forfalskning i de 11 sektorer, der er opgjort af EU’s agentur for intellektuelle ejendomsrettigheder. Det samlede antal tabte arbejdspladser anslås til at være 3.893.
