En dag i en plastmagerlærlings sikkerhedssko
Af Benita Dreyer-Andersen
- Prøv at trække den her over og sæt den der.
- Den her?
- Ja, og prøv så at slette den der. Så virker det.
Underviseren Jakob peger på skærmen, hvor blyantstynde steger kanter sig rundt i et computerprogram, der ikke giver meget mening for en udenforstående. Eller for den sags skyld gjorde det for bare tre timer siden for dem, der nu klikker rundt og tegner streger og sætter kasser på række, som havde de aldrig bestilt andet.
Fem elever fra hele landet er mødt ind til en såkaldt internshipuge på plastmageruddannelsen på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten. Her skal de igennem fire dage introduceres til plastfaget og studielivet for at se, om det kunne være en fremtid for dem.
Helt fra Herlev
En af dem er Peter, der kommer helt fra Herlev, som han selv siger, for at være med. Han virker sikker i sin klikken rundt mellem symbolerne i computerens simuleringsværktøj, der gør det ud for ventiler, trykknapper og slanger med trykluft.
- Det er en simpel styring, jeg er ved at bygge. Det er simpelthen skide skægt, siger han og griner.
Men måske afslører hans arbejdsbukser og to skruetrækkere i lommen på låret, at det ikke er uvant for ham at bruge sine hænder.
- Jeg er droppet ud af elektrikeruddannelsen, så jeg ved da lidt om, hvordan systemer hænger sammen. Lige nu arbejder vi med trykluft, men det kunne principielt lige så godt være et system på el, siger han, mens skærmen kvitterer med en blå farve gennem systemet, der indikerer, at han har løst opgaven og skabt hul igennem.
Peter er 20 år intern-holdets ældste elev, de fire andre går i 9. eller 10. klasse, men skal også finde ud af, om der er en fremtid for dem i plastens navn.
En af de andre kursister, Simon, er ikke afvisende. Han går i 9. klasse, så snart skal der træffes en vigtig beslutning.
- Jeg synes i hvert fald det er en god mulighed at være her en hel uge og se, hvad uddannelsen kan. Jeg vidste ikke så meget om, hvad plastmageruddannelsen gik ud på, men det lød spændende, og så var det bare at prøve det, siger han.
Hård charmeoffensiv
Og det er lige præcis pointen, fortæller Peter Kjærsgaard Kristensen, der er underviser og uddannelseskonsulent på plastmageruddannelsen.
At ugens deltagere på egen krop prøve, hvad det vil sige at være i lære som plastmager.
- Vi er stadig en ung uddannelse og har ikke samme tradition eller kendskab i offentligheden som tømrerne eller smedene har. Så vi skal kæmpe lidt mere for at fortælle, hvad vi kan og tilbyder, siger han.
Han mener også, at plastens image måske har betydning for, at antallet af optagede plastmagerelever har stået stille i et par år.
- Vi ved fra undersøgelser, at det ofte er mor, der har indflydelse på, hvad den unge vælger af uddannelse. Og i debatten for plasten bliver så udskældt, så kan det være, at hun synes, man skal beskæftige sig med noget andet, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.
Peter Kjærsgaard Kristensen står selv for undervisningen efter frokost. De fem internship’ere får en introduktion til termoformning, og efter et kvarters tids snak om temperatur og tekniske stræk, får de udlevereret en mørkeblå plade og sat i gang ved en maskine.
- Det er nødt til at få det i hænderne. Det er en stor beslutning at vælge uddannelse, så de skal have et grundlag at beslutte sig på. Og hvis vi kan åbne en verden for dem, de ikke vidste fandtes, så er vi kommet langt som skole, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.
