23948sdkhjf

BASF skyder trecifret millionbeløb i Quantafuel

Opdateret onsdag 07.40: I første version skrev vi, at anlægget åbner i fjerde kvartal 2020. Dette er ikke korrekt, det åbner i tredje kvartal 2019. Plastforum.dk beklager. 

Kemi-giganten BASF har investeret et trecifret millionbeløb i plast-til-diesel-fabrikken Quatafuel i Skive, der arbejder på at etablere et anlæg til genanvendelse af affaldsplast.  

I følge flere medier er der tale om 20 millioner euro svarende til knap 150 millioner danske kroner. 

Millionerne og de nye samarbejde skal videreudvikle Quantafuels teknologi til kemisk genanvendelse af den såkaldte besværlige plast, som er sammensatte plasttyper, emballager med mere.

Quatanfuel har udviklet en teknologi, der ved hjælp af pyrolyse omdanner plastaffaldet til en gasform, der kan kondenseres og bruges til fremstilling til olieprodukter.

- Investeringen i Quantafuel og deres kommende fabrik i Skive er et væsentligt skridt for at udbrede teknologien om kemisk genanvendelse, sikre en cirkulær model for plast generelt og gøre det muligt for virksomheder verden over at opnå deres individuelle bæredygtighedsmål. Slutproduktet fra den kommende genanvendelsesproces i Skive er nemlig en olie, som kan indgå i ny produktion hos virksomheder i hele verden, fortæller Mark Meier, der er administrerende direktør for BASF Nordic/Baltic.

Han fortsætter:

- Samtidig er samarbejdet med Quantafuel vigtigt for os, fordi de er meget kompetente omkring hele den teknologiske udfordring i avancerede genanvendelsesmetoder. Sammen vil vi få værdifulde erfaringer fra fabrikken i Skive og i fællesskab være med til at sikre den cirkulære proces for plast, siger han.

Quantafuel åbner i tredje kvartal 2019 en pyrolyse- og oprensnings-fabrik i Skive, Jylland. Den kommende fabrik i vil kunne bearbejde 16.000 tons affaldsplast per år, som vil blive omdannet til olie, der kan anvendes i ny produktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111