Danfoss åbner for troldmandens 3D-værksted
- Prøv at se, hvordan man kan lave meget spinkel struktur, som er stærk, siger Werner Stapela begejstret. Han viser et prøveemne, som tydeligt demonstrerer styrken i strukturen.
- Vi kan også lave materialer, som er stærke på den ene led, men bøjelige på den anden led. Det kan være meget brugbart i nogle funktioner, siger han. Han rækker et emne frem, som kan bøjes i den ene dimension, men ikke i de andre.
Det er en fiberforstærket plast, hvor retningen af fibrene afgør, i hvilken retning materialet kan bøjes.
Emnet er printet på en Markforged Z printer. Den blander resin og glasfibre i ekstruderingshovedet og kan derfor give materialet en valgfri styrke.
Vi er på 3D-print laboratoriet i Danfoss-hovedkvarteret på Als. Laboratoriet blev startet i august 2017, altså for to år siden. Her er 10 ansatte og en stribe forskellige 3D-printere.
Fordele og ulemper
Werner Stapela er ivrig efter at vise alle mulighederne. Hver teknologi har sine fordele og ulemper. FDM-teknologien, som var en af de første 3D-print-teknologier, kan for eksempel hurtigt bygge et emne op, men teknologien giver ikke en glat overflade. Der skal man bruge nogle af de nyere teknologier.
Derfor er det vigtigt at kende til de forskellige teknologier, før man begynder at printe.
- Jeg tror ikke, at der er én 3D-teknologi, der vil vinde. Jeg tror, at markedet vil udvikle sig på en fragmenteret måde med mange forskellige teknologier, der supplerer hinanden, siger Werner Stapela.
Stapela har en hel samling af forskellige 3D-printede emner liggende på et bord, som en lille udstilling. Der er mange både udefra og internt i Danfoss, som skal lære om teknologien.
Den sidst tilkommende teknologi i værkstedet er carbonprinteren L1 fra firmaet Carbon.
- Emnerne bliver hærdet meget hurtigt ved hjælp af laserlys, siger Werner Stapela.
Carbons L1 printer er beregnet til højvolumen produktion, som kan sættes i gang øjeblikkeligt.
Den bruges for eksempel af Adidas til at printe kundetilpassede sko.
Werner Stapela er som en troldmand, som kender alle de hemmelige opskrifter på, hvordan man udnytter printteknologien. Til små, fine statuer eller til store hydraulikblokke.
Han blev interesseret i 3D-print i 2014 efter en karriere inden for produktion og salg.
- Der var en artikel i "Economist", som hed "Print me a Stradivarius". Det gjorde mig nysgerrig, siger han.
I 2016 blev han ansat hos Danfoss for at lede virksomhedens 3D-print eller "additiv fremstilling", og i 2017 blev han chef for 3D-printcentret.
