23948sdkhjf

Verdens største messe sætter spot på fremtiden

K-messen samler en kvart million mennesker i Düsseldorf 16.-23. oktober. Dansk delegation samles mandag den 21. oktober

Af Anne Ristorp Kraufeldt

Den tekniske og bæredygtige fremtid i plastbranchen er på udstilling på verdens absolut største plastmesse, når K-messen 2019 åbner dørene til et mekka af maskiner den 16.-23. oktober i Düsseldorf.

Her er plastteknologi i en lang række messehaller, hvor udstillerne viser de seneste nye maskiner, råvarer, overfladebehandlinger og meget mere i plastens alsidige verden.

Arrangørerne forventer i omegnen af en kvart million besøgende til messen.
Og det er der god grund til, for plasten er overalt omkring os. Plast forlænger fødevarers levetid, plastdele i biler reducerer totalvægten - og dermed CO2-udledning - og man opnår høje hygiejniske standarder og sikkerhed som emballage til livsvigtig medicin.

Men ligeså miljørigtig plasten er, når den genanvendes korrekt, ligeså farlig er den for naturen, hvis den ender uden for et cirkulært system og for eksempel dukker op i maven på en delfin.

Blandt andet derfor er temaet på K 2019 “cirkulær økonomi”. Et tema, som en lang række danske virksomheder med sikkerhed vil føle sig draget af, når de tager mod Düsseldorf for at besøge verdens største plast-messe.

Af danske udstillere kan blandt andet nævnes maskinproducenten Arburg, der stiller med en række danske medarbejdere på fællesområdet for Arburg og det tyske moderselskab.

Også maskinproducenten Engel har dansk personale på K-messen. Engel følger op på messens tema om cirkulær økonomi og med fem udstillingsmaskiner på tre forskellige stande. Fokus ligger på anvendelse af genbrugsplast, øget processtabilitet og trenden for mere design af genbrugsplast.

Industri 4.0 er naturligvis også højt på udstillernes agenda i 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078