23948sdkhjf

Miljøstyrelsen vil skaffe mere viden før plastforbud

Mængder af engangsplast skal kortlægges, og der skal udarbejdes livscyklusvurdering af plastalternativer

Markedsføringsforbuddet mod visse af de engangsplastprodukter, som EU’s engangsplast-direktiv indeholder, vil medføre et skift i forbrugsmønstre til engangsprodukter, som ikke er lavet af plast.

Der findes i Danmark dog ikke tilstrækkelig viden om de miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser af et forbud, ligesom der ikke haves et samlet overblik over de markedsførte mængder af de produkttyper, som berøres af engangsplastdirektivet.

Derfor har Miljøstyrelsen netop indgået aftale med COWI, der den kommende tid skal gennemføre en undersøgelse af de markedsførte mængder og livscyklusvurderinger af de bedste alternativer i de produktkategorier, der rammes af et forbud.

Undersøgelsen skal bidrage til et større vidensgrundlag, der skal danne et solidt fundament til implementeringsprocessen for engangsplastdirektivet.

"Projektet skal desuden indeholde et ’nabotjek’ af de miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser, som andre EU-lande har oplevet ved at forbyde disse produkter," skriver Miljøstyrelsen i deres udbudsmateriale.

Samlet set berører engangsplastdirektivet 21 engangsplastikproduktkategorier.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08