23948sdkhjf

Alle gode gange ni: Her er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune

Alle gode gange ni. Det må gælde i Ikast-Brande Kommune, der for niende gang er blevet kåret som landets mest erhvervsvenlige kommune i DIs undersøgelse ”Lokalt Erhvervsklima.”

På andenpladsen landede Herning, mens Ringkøbing-Skjern indkasserede en trejdeplads i undersøgelsen. 

Det skriver DI Business på deres hjemmeside.

Borgmester i Ikast-Brande Kommune Ib Boye Lauritsen (V) er selvsagt rigtig godt tilfreds med resultatet

- Det er overdådigt og solidt, at vi har vundet så mange gange. Det styrker vores selvtillid som erhvervskommune, og viser at vi har en organisation, der har en god kontakt med vores virksomheder og som er i stand til at gå i dialog og finde løsninger, siger borgmester Ib Boye Lauritsen.

Over 7000 virksomheder
Undersøgelsen er baseret på svar fra 7332 virksomheder, der har bedømt 93 ud af landets 98 kommuner på ni parametre. Blandt de ni indtager Ikast-Brande også førstepladsen i kategorien "Information og dialog med kommunen", mens det bliver til en sjetteplads i "Kommunal sagsbehandling." 

74 virksomheder fra Ikast-Brande Kommune med i alt 4.217 arbejdspladser har deltaget i Lokalt Erhvervsklima 2019. 

Læs hele undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima

Vil blive på toppen
Borgmesteren vil gerne holde sig på førstepladsen fremad, men forventer det bliver vanskeligt at bevare den position.

- Det kan jo være marginaler, der afgør, hvem der løber med sejren. Men vi vil gå efter igen at blive nummer et, men jeg vil have det ok med at blive nummer to eller tre. Derimod vil det ærgre mig meget, hvis vi ryger langt led af listen, siger Ib Boye Lauritsen.

Den 10. gang blev Ikast-Brande i øvrigt nummer to.

DI: Særlig kultur i Ikast-Brande
Ikast-Brande Kommune har gjort en flot indsats for det lokale erhvervsliv. Det kvitterer virksomhederne for ved at sende kommunen helt i top på ranglisten, siger DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

- Opskriften på succes er ikke enkel. Der er tale om en helt særlig kultur og en holdning i kommunen gående på, at de lokale virksomheder spiller en helt essentiel rolle, når det gælder om at skabe arbejdspladser og udvikling. Det har kommunen virkelig gjort en ekstra indsats for, og det kan mærkes, siger han.

Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business. 

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2019
  • Ikast-Brande løber med titlen som den mest erhvervsvenlige kommune i 2019, mens Herning kommer ind på en andenplads og Ringkøbing-Skjern på en tredjeplads.
  • I år udmærker Thisted, Silkeborg, Skive og Lemvig sig og rykker ind i top ti.
  • 22.500 virksomheder har i perioden april-maj modtaget spørgeskema om erhvervsvenligheden i deres kommune. 7.332 virksomheder har deltaget i undersøgelsen.
  • Svarene repræsenterer 370.000 arbejdspladser inden bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service.
  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer to tredjedele af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistik som skat, sagsbehandlingstid og uddannelsesniveau mv.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre ø-kommuner - Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø - indgår ikke.
  • Læs mere her: www.di.dk/le

Kilde: https://www.danskindustri.dk/di-business...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078