23948sdkhjf

Coloplast forventer ”betydelig modvind” næste år

En ny fransk sundhedsreform gør det svært for Coloplast at nå målet for væksten næste år.

Det siger administrerende direktør i Coloplast, Kristian Villumsen, ifølge Ritzau Finans.

- Næste år bliver unikt i forhold til de tidligere år, da den franske sundhedsreform rammer os. Det er den største reform, som Coloplast har stået over for - i hvert fald de seneste 10 år. Det betyder, at der er betydelig modvind næste år, siger han.

Den franske sundhedsreform trådte i kraft 1. juli i år.

Coloplast har tidligere udtalt, at det franske marked for stomi- og kontinemsprodukter udgør 1,7 milliarder kroner. 

Lavere priser
Den franske sundhedsreform betyder lavere priser på stomi- og kontinensprodukter samt på sårplejeprodukter. Coloplast har tidligere vurderet, at det betyder tab ni procent på førstnævnte og to procent på sidstnævnte.

Medicivirksomheden er nu i gang med at genforhandle kontrakter med distributører og apoteker, for at dele tabet i porten. Det er kun fair, at andre end producenten også tager del i faldende priser, siger Kristian Villumsen.

Coloplast har en målsætning om at levere organisk vækst i omegnen af syv til ni procent årligt.

Koncernen præsenterer årsregnskab 5. november, hvor de også vil præsentere forventningerne til regnskabsåret 2019/20.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084