23948sdkhjf

25.000 kroner for den gode plast-ide

For andet år i træk belønner Plastindustrien talenter, der i et projekt tænker ud af boksen og bidrager til at finde fremtidens plastløsninger.

Talentkonkurrencen Project Plastic 2019 er skudt i gang, og Plastindustrien er netop nu på jagt efter dette års førende plasttalenter.

Sidste års vinderprojekt omhandlede håndtering og genanvendelse af plastaffald i Kenya. Igen i år ønsker Plastindustrien at hylde studieprojekter, der kan bidrage til fremtidens plastløsninger.

- Målet med Project Plastic er også at bygge bro mellem de studerende og industrien, så viden og fremsyn foregår i dialog mellem landets universiteter og industrien. Virksomhederne har behov for nye, innovative idéer, og dem kan de studerende bidrage med, udtaler Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien og tovholder på talentkonkurrencen.

Hun fortsætter:

Project Plastic er også en unik mulighed for virksomheder at brande sig på overfor omverdenen og studerende fra hele landet, og vi opfordrer derfor virksomheder og andre med kendskab til igangværende plastprojekter til at indstille deltagere til konkurrencen.

Vinderne af Project Plastic 2018 var de to DTU-ingeniørstuderende Maria Ellyton og Sofie Bejder. De tog sammen til Kenya for at hjælpe en start-up med at udvikle genanvendelsesmetoder, og det blev der et innovativt studieprojekt ud af. De to løb som nævnt afsted med førstepladsen og 25.000 kroner

Innovative og realiserbare studieprojekter belønnes
Et dommerpanel bestående af ledere i plastbranchen vurderer alle tilmeldte projekter og nominerer fem mulige vindere. Panelet er sammensat af Plastindustrien.

Et vinderprojekt kan have mange afskygninger og temaer, men det skal først og fremmest introducere en idé, der kan føres ud i praksis og gøre en forskel i den virkelige verden.

Panelet vægter projekter, der kan hjælpe virksomheder med at finde frem til løsninger på aktuelle udfordringer – fra idéer om at opnå øget genanvendelse og bæredygtig produktion til projekter der demonstrer plastens unikke egenskaber.

Project Plastic vindere kåres til Plastic Engineering Day
Vinderne af Project Plastic udpeges og kåres til Plastic Engineering Day 2019, der er Plastindustriens materiale- og karriereevent for studerende. Plastic Engineering Day bliver afholdt på DTU i Lyngby torsdag den 24. oktober.

I løbet af dagen vil fem studieprojekter, der er nomineret af dommerpanelet, blive præsenteret af personerne bag. Derefter får deltagere ved Plastic Engineering Day mulighed for at stemme om, hvem der skal løbe med sejren.

Førstepladsen belønnes med 25.000 kroner. Andenpladsen og tredjepladsen får også en pengepræmie på henholdsvis 10.000 og 5.000 kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095