23948sdkhjf

Plus Pack nomineret til verdensmålspris

Plus Pack A/S er nomineret til Odense Verdensmålspris for virksomhedens mangeårige indsats med bæredygtighed, som de seneste år er koblet til FN´s Verdensmål.

  • Om Verdensmålsprisen
    Odense Bæredygtigheds-råd har hvert år siden 2011 uddelt Odense Bæredygtig-hedspris.
  • Nu har prisen skiftet navn og uddeles for første gang som Odense Verdensmålspris.
  • Vinderen afsløres 29. august, hvor de 12 nominerede til de fire priser vil præsentere deres initiativ.

Plus Pack A/S designer, udvikler, producerer og sælger emballageløsninger til fødevarer og virksomheden er glad for nomineringen til verdensmålsprisen.

Det fortæller Camilla Haustrup Hermansen, medejer og direktør for forretningsudvikling ved Plus Pack A/S.

- Vi har arbejdet strategisk med bæredygtighed i en årrække, og derfor er jeg oprigtigt glad, når vi får sådan et skulderklap, som denne nominering er (…) Vores hovedfokus er mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, hvor vi arbejder fokuseret med at udvikle bæredygtige emballageløsninger, minimere brug af ressourcer og forhindre madspild, fortæller Camilla Haustrup Hermansen.

Om Plus Pack A/S vinder prisen, afslører Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd, den 29. august 2019.

Innovation drevet af verdensmål
I 2017 år blev Plus Pack udvalgt til at deltage i Dansk Industris treårige projekt ”Fra Filantropi Til Forretning”, hvor 21 danske virksomheder arbejder med at integrere verdensmålene i virksomhedernes strategi, fortæller Camilla Haustrup Hermansen. 

- For Plus Pack sætter verdensmålene på mange måder en ny ramme om arbejdet med bæredygtighed i forhold til fremtidens forretningsmuligheder. Innovation og bæredygtighed er strategiske fokusområder for os og vores udviklingsarbejde sker i tæt samarbejde med kunder, leverandører og slutbrugere. Mindst 10 procent af omsætningen består af nye produkter, som ikke fandtes for bare 12 måneder siden, fortæller Camilla Haustrup Hermansen. 

Om Plus Pack A/S
Plus Pack er en danskejet, international virksomhed som designer, udvikler, producerer og sælger emballageløsninger til fødevarer. Virksomheden har salg til mere end 52 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081