23948sdkhjf

Emballage-koncern på opkøb

Emballage-koncernen Schur International i Horsens har haft tegnebogen fremme og købt Emballagegruppen i Vejle, der siden årsskiftet har været ejet af kapitalfonden Maj Invest Equity.

Det oplyser Schur International i en pressemeddelelse.

Schur International laver blandt andet isterningeposer og andre plastikposer til fødevareemballering, mens Vejle-virksomheden laver karton- og labelprodukter.

- Med købet af Emballagegruppen har vi fået tilført ekstra produktionskapacitet samtidig med, at Emballagegruppen besidder nogle interessante teknologier i form af coldfoil, formpressede bakker i karton samt label-produkter, siger administrerende direktør i Schur International.

Produktionen fortsætter
Men selvom ejerskiftet er en realitet, så er der ikke umiddelbart de store forandringer på vej til Emballagegruppen, fortæller Schur.

- Produktionen fortsætter som hidtil hos Emballagegruppen i Vejle, som skal hjælpe med at løse vores udfordringer med hensyn til produktionskapaciteten. På sigt forventes det at betyde flere arbejdspladser i Vejle, siger Hans Schur til Horsens Folkeblad. 

Købet af Emballagevirksomheden er gældende fra 14. august.

Fakta

  • Emballagegruppen har cirka 130 ansatte og omsatte i 2018 for 180 millioner kroner.
  • Schur International A/S omsatte sidste år for omkring halvanden milliard og har mere end 800 ansatte fordelt på matrikler i seks lande. 300 medarbejdere er ansat i Danmark. 

Kilde: https://hsfo.dk/horsens/Schur-vokser-vid...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099