23948sdkhjf

Værktøjsmager konkurs for anden gang

Tidligere på måneden blev Techno Tools i Kjersing ved Esbjerg erklæret konkurs ved skifteretten i Retten i Esbjerg.

Det skriver JydskeVestkysten.

Konkursbegæringen blev indgivet af ejerne.

- Som jeg har fået det oplyst, har ejerne ikke ønsket at tilføre selskabet flere penge, hvorefter de har truffet beslutning om konkurs, inden det gik helt galt, fortæller advokat og kurator Jan Bruun Jørgensen.

Det er anden gang på ti år, at selskabet er begæret konkurs. Dengang reddede en rekonstruktion og en kapitalindsprøjtning virksomheden, der har spicialiseret sig i udvikling og fremstilling af termoformværktøjer til emballageindustrien.

Techno Tools blev i 2016 overtaget af den aarhusianske ingeniørvirksomhed Biir Aps og håbet var lysegrønt, men allerede året efter fratrådte den daværende direktør, og 2017 endte med et underskud på næsten to millioner kroner.

Nu har ejerne altså kort før offentliggørelsen af regnskabet for 2018 valgt at trække stikket.

Techno Tools beskæftigede ved konkursen 30 medarbejdere.

Jan Bruun Jørgensen fortæller til avisen, at der har været udvist interesse for virksomheden, hvorfor han forsøger at redde så mange arbejdspladser som muligt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078