EPS-eksperter: Også rester har stor værdi
Projektchef i sektionen EPS-branchen under Plastindustrien fortæller om EPS-branchens muligheder for genanvendelse.
Af: Chresten Heide-Anderson.
I Nordjylland vil vi gerne være forsøgsområde for nye løsninger til genanvendelse af EPS.
NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, red.) og EPS-branchen samlede derfor EPS-værdikæden med det formål at identificere de optimale EPS-loops, og derigennem styrke Det Cirkulære Nordjylland.
Rundt om bordet sad EPS-producenter, maskinproducenter, genanvendelsesvirksomheder, forsyningsselskaber, kommuner og brancheforeninger. Her kan du læse om de udfordringer og muligheder, der ligger i genanvendelse af EPS set fra de forskellige perspektiver, der kom frem på mødet:
EPS, eller Flamingo, som det kaldes i folkemunde, er en særlig bearbejdet plasttype. Den består af 98 procent luft og kun 2 procent polystyren, og forkortelsen står for Ekspanderet Polystyren.
Netop på grund af det høje luftindhold fylder det meget, men til gengæld vejer EPS stort set ingenting. Det er medvirkende til, at EPS ikke har stået øverst på listen, når kommunerne skulle finde nye affaldsfraktioner at genanvende.
EPS-indsatsen blev søsat fordi, vi vidste, at EPS er 100 procent genanvendeligt, og at vi kunne samle de relevante aktører rundt om bordet og dermed finde de optimale løsninger for øget genanvendelse af EPS.
Genanvendt EPS er en god forretning
Til mødet var der bred enighed om, at selv en fem-årig kan identificere og udsortere EPS. Derimod var det ikke alle, som kendte til anvendelses- og ikke mindst genanvendelsesmuligheder for EPS.
EPS bidrager i brugsfasen til reduktion af CO2-udledning, fordi det er lettere og isolerer bedre end de materialer, som det typisk konkurrerer med. Vi kan se fra officielle rapporter, at prisen på komprimeret genanvendt EPS er 8-doblet siden 2001. Derudover giver genanvendelse af EPS miljømæssigt mening.
For hvert kilo EPS, som indsamles og genanvendes, sparer vi totalt over 5 kilo CO2. Når vi genanvender via branchens fabrikker, er klimagevinsten endnu højere.
Efterfølgende uddybede Marianne F. Nielsen Kvalitets- og Miljøchef fra BEWiSynbra, hvordan EPS kan og allerede bliver genanvendt, men også hvilke begrænsninger der er i forhold til at genanvende EPS direkte i produktionen.
Hun fortalte, at EPS-branchen genanvender al fejlproduktion og afskær fra produktionen, og at der siden 1995 har været en ordning i hendes virksomhe, hvor de tager EPS retur fra egne kunder, og genanvender det i produktionen. De oplever dog, at vores kunder i stigende grad er klar over, at brugt EPS har værdi, så de komprimerer og sælger det selv på markedet.
Mange købere til komprimeret EPS
Til stede var også Anders Aagard fra RUNI, der producerer EPS-pressere.
Han fortalte, at Runis maskiner kan presse luften ud af materialet, og dermed kan volumen reduceres, så den komprimerede EPS fylder 30-50 gange mindre. Dermed spares betragtelige ressourcer, når brugt EPS fragtes til genanvendelse.
Der er mange opkøbere af komprimeret EPS i Europa og efterspørgslen er høj. Det giver gode priser i forhold til andre plasttyper. Med komprimerede EPS-blokke opnås en vægt på 20 tons på en lastbil. Det er derfor muligt at transportere blokkene også langt udenfor landets grænser”.
EPS-Recycle: Vi kan omsatte alt, vi får ind
Med til mødet var også Lars Steffensen fra EPS-recycle, som indsamler og leverer eps-komprimatorer. De genanvender flere tons EPS om året på virksomhedens anlæg i Thisted.
Han fortalte, at hans virksomhed allerede samarbejder med kommuner om indsamling af EPS, men de henter også komprimeret EPS i Sydeuropa. De kan håndtere al den EPS, de får ind og sælger det som plastgranulat, som kan bruges til alt fra bilindustri til bøjler.
Koordinering af indsamling er næste skridt
Erling Bjerg Larsen fra Ragn-Sells foreslog, at vi i Danmark lod os inspirere af Holland, særligt med fokus på bedre koordinering af indsamlingen.
Det kunne for eksempel være relevant at få skabt adgang til mobile komprimatorer, som kan gøre det nemmere at integrere mindre strømme, der render mange steder inde i byerne.
Næste skridt er nytænkning
Fra Aalborgs Center for Grøn Omstilling deltog, Zacharias Brix Madsen, som konkluderede, at det næste skridt er at få sikret en nytænkning, så hele erhvervslivet kommer med. Det lader til, at det er en ukendt for mange, at EPS er så genanvendeligt, som det er. Og så skal det naturligvis sikres, at borgerne kan aflevere EPS til genanvendelse.
I NBE’s arbejde med ressourceloops indgår ikke kun virksomheder, men også kommuner og affaldsselskaber.
Fra Aalborg Forsyning deltog, Klaus Bro Bystrup, som konstaterede, at det er interessant nyt, at der med EPS kan skabes en så ren fraktion, og dermed en meget høj genanvendelsesprocent af det indsamlede materiale. Også interessant at afregningspriserne er så høje, at der tilsyneladende kan skabes en positiv businesscase på indsamlingen, selv på de mindre mængder, der kommer ind på en genbrugsplads.
Han fortalte, at der i dag bortskaffes EPS på genbrugspladsen via ”rest efter sortering”- fraktion. Hvis det viser sig, at mængderne, på grund af EPS’ens høje luft indhold, er store rent volumen-mæssigt kan det reducere den transportbelastning, som fraktionen har, hvis det i stedet udsorteres til genanvendelse.
Det er et væsentligt målepunkt, at den logistik og håndtering der skal til for at sikre en indsamling til genanvendelse – set i forhold til den eksisterende tilgang – også indgår i den samlede miljøvurdering, sagde han.
EPS er ikke top-prioritet
På mødet var der en erkendelse af, at EPS ikke var topprioritet, når der skulle ses på nye materialer, som kunne genanvendes. Samtidig blev det klart for alle, at væsentlige dele af EPS-erhvervsaffaldet allerede blev indsamlet, netop fordi det var økonomisk rentabelt. Det viste sig faktisk at så lidt som 300 kilo EPS om måneden er nok til, at det kan blive økonomisk rentabelt at genanvende for virksomheder.
Nina Winkler fra Dansk Affaldsforening konkluderede, at man hele tiden har vidst, at komprimeret EPS kan sælges, men at den høje kvalitet er en nyhed. Hun mener, der er potentiale for lukkede materialekredsløb, og samtidig er EPS en nem fraktion at identificere på landets genbrugspladser. Ved at flytte EPS fra småt brændbart til separat indsamling og komprimering kan man reducere antallet af containertømninger. Plads, potentialer og økonomi er dog fortsat nogle af de faktorer, der skal på plads, inden vi kan forvente udsortering af EPS på flere af landets genbrugspladser, sagde hun.
Vi ser frem til fortsat at mødes til en bæredygtig erhvervsudvikling på tværs af hele EPS’ens værdikæde.
Artiklen er en del af temaet Debat.
