23948sdkhjf

Fynsk kompositproducent vinder ordre hos Bladt

Kompositvirksomheden Dansk Polyglas A/S i Nr. Broby har netop indgået en kontrakt med Aalborg-virksomheden Bladt Industries A/S om at levere en serie TP Covers i komposit.

Det oplyser Dansk Polyglas i en pressemeddelese.

Bladt Industries A/S indgik ved årsskiftet en kontrakt med Vattenfall AB om at levere Transition Pieces til the Danish Kriegers Flak Offshore Windfarm, og i den forbindelse skal Bladt Industries bruge Dansk Polyglas' TP Covers.

Om Kriegers Flak

The Danish Kriegers Flak Offshore Wind Farm er ejet af og udviklet af Vattenfall AB, og vil blive den hidtil største danske vindmøllefarm, når den er oppe at køre 2021. Vindfarmen vil være I stand til at levere elektricitet til 600.000 danske husstande.

Bladtordre er en blåstempling
Det er langt fra første gang, at Dansk Polyglas A/S skal udvikle og levere TP Covers til en vindmøllefarm, for Brobyvirksomheden har forsynet både Veja Mate- og Hornsea One-projekterne med specialudviklede TP Covers.

- Vi har faktisk hele tiden troet på, at vi har den absolut bedste løsning på markedet, og det får vi så i hvert fald bekræftet nu, hvor Bladt Industries, som er en meget betydelig spiller på offshore-markedet, har valgt Dansk Polyglas A/S som samarbejdspartner på dette projekt, siger Dansk Polyglas' ejerleder Kurt Nielsen.

Dansk Polyglas A/S får mange henvendelser fra hele verden på kundetilpassede TP Coverløsninger, og i takt med det stadig stigende fokus på grøn energi, forventer virksomheden, at de i de kommende år vil lande mange flere lignende projekter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094