23948sdkhjf

Kulfiberpriser koster på Fiberlines bundlinje

Kompositproducenten Fiberline knokler med at få vendt de røde tal på bundlinjen til sorte.

Omsætningen er tredoblet fra 2014-2018, men det kniber stadig med at få det vekslet til et overskud. I 2018 var omsætningen 632 millioner kroner, mens resultatet endte på minus 27,7 millioner kroner.

  • Fiberline laver blandt andet broer og tuneller i kompositmaterialer. 
  • Fiberline har hovedsæde i Middelfart.

Det skriver Fyens.dk.

Kulfiber koster
En af årsagerne til, at det kniber med overskuddet, er priserne på kulfiber, som elementerne i kompositkonstruktionerne i stigende grad bestilles i.

Det fortæller direktør i Fiberline Ole Arenfeldt Jensen.

- En af udfordringerne er, at vi vokser mest på kulfiber, som er et fantastisk produkt, men også meget dyrt, så værditilvæksten er ikke som den, vi kan lave på glasfiber. Det er vanskeligere at tjene penge på kulfiber, siger han.

Han tilføjer, at Fiberline stadig er relativt nye i feltet for kulfiber, da de kun har været fem år på dette marked mod 40 år i branchen for glasfiber.

  • Ole Arenfeldt Jensen overtog direktørsolen i den familieejede virksomhed i i september 2017. Der afløste han Peter Thorning, der søn af stifter Henrik Thorning. 
  • Henrik Thorning er i dag bestyrelsesformand for Fiberline A/S.

Fiberline A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 632,6 519,1
Resultat før skat -27,7 19,4
Årets resultat -37,4 12,8
Egenkapital 176 179,4
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12. 2018.

Kilde: https://www.fyens.dk/erhverv/Millionminu...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079