23948sdkhjf

Sprøjtestøber gør det igen: runder halv milliard i omsætning

Sprøjtestøbevirksomheden SP Mould i Klakring ved Hedensted har slået deres egen rekord fra sidste år og har landet en nettoomsætning på 530 millioner kroner.

Det er virksomhedens højeste omsætning nogen sinde. 

Tallet på bundlinjen hedder 19,2 millioner kroner efter skat mod 15,4 millioner efter skat i 2019.

Det fremgår af tal fra CVR-registeret.

Dermed er de mildest talt kommet stærkt igen, efter at firmaet i 00’erne oplevede svindende omsætning i 200 millionklassen. Det skriver Horsens Folkeblad.

Generel optimisme
Væksten sidste år var især præget af udbredt optimisme på markedet, siger administrerende Frank gad til avisen.

- SP Moulding havde pæn tilgang af en række nye industrikunder i Europa, Amerika og Asien, ligesom forretningen med de eksisterende kunder voksede i både Europa og Asien, siger Frank Gad.

SP Moulding har fabrikker i Danmark, Polen og Kina. Sammenlagt råder SP Moulding over en maskinpark på 425 sprøjtestøbemaskiner.

SP Moulding
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 530,9 513,2
Resultat før skat 24,6 19,8
Årets resultat 19,2 15,4
Egenkapital 155,7 146,5
Antal ansatte 299 306
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094