23948sdkhjf

Genan på opkøb i Portugal

Genanvendelsesvirksomheden Genan Holding A/S og den portugisiske leverandør af transportløsninger og maskineri til bygge- og anlægsindustrien, Nors S.A., har underskrevet en aftale, der betyder, at Genan opkøber Nors’ datterselskab BioSafe - Indústria de Reciclagens S.A., som driver Portugals største dækgenvindingsfabrik.

Overtagelsen forventes at finde sted i slutningen af april 2019, hvorefter Genan på verdensplan vil råde over i alt seks genvindingsfabrikker.

Glæder sig
Koncerndirektør hos Genan, Poul Steen Rasmussen, glæder sig derfor over at kunne offentliggøre overtagelsen:

- Med en produktionsenhed i Sydeuropa vil vi øge vores samlede produktionskapacitet, og vi vil også øge vores konkurrencedygtighed både lokalt samt på forskellige eksportmarkeder, idet fragtomkostningerne for mange kunder er et afgørende parameter, siger han og fortsætter: 

- (...) For vores udviklingsafdeling vil opkøbet af BioSafe fabrikken betyde, at vi får tilført nogle højst kompetente ressourcer - og vil kunne sammensmede idéer, arbejdsindsats og erfaringer, tilføjer han.

  • Genan
    Genan Holding A/S er moderselskab i miljøvirksomheden Genan, der er verdens største, højteknologiske recycler af dæk.
  • Virksomheden kan med sin samlede produktionskapacitet årligt oparbejde 375.000 tons dæk.
  • Dækgenvindingsvirksomheden BioSafe blev grundlagt i Portugal i 1997. BioSafes samlede produktionskapacitet udgør 25.000 tons dæk årligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082