EU-millioner på vej til Addifab
Addifab, der udvikler 3D-printere der kan skabe formværktøjer i plast, har netop modtaget godt 12 millioner kroner (1,6 millioner euro) fra EU-projektet Horizon-2020 til at videreudvikle deres sprøjtestøbemetoder i metal- og keramikmaterialer.
Det oplyser Addifab i en pressemeddelelse.
Addifabs mission er at gøre vejen fra tanke til handling kortere, når det handler om udvikling af støbeforme. Det nye projekter sigter mod at kunne lave færdige støbeforme på 24 timer.
Deres koncept Sacrifical Thermoplastic Injecion Molding (STIM) har tidligere modtaget økonomisk støtte fra Innovationsfonden, og nu har EU valgt at satse på Jyllinge-virksomhedens gode ideer.
Pengene har også betydet, at de tre i ledelsen bag Addifab har kunne ansætte Uffe Ditlev Bihlet som projektleder. Han er ph.d og kommer med erfaring inden for forskning i metaller fra blandt andet DTU.
Addifab er grundlagt af Lasse G. Staal, der i dag er direktør (CEO), Peter Lund Sørensen, der er CTO, og Jon Jessen, der er virksomhedens CTIO.