23948sdkhjf

De investerer 1,5 millioner kroner i nye maskiner

Schoeller Plast har netop investeret knap 1,5 millioner kroner i to nye sprøjtestøbemaskiner fra Engel.

Det sker, fordi ordrebogen er fuld og den eksisterende maskinpark havde svært ved at følge med efterspørgslen. Det fortæller salgsdirektør Jan Bybjerg.

- Vi har vanvittigt travlt både med egne produktioner og emner til kunder. Heldigvis var maskinerne på lager hos Engel, så vi fik dem leveret relativt hurtigt. Det er fire-fem uger siden, vi lagde ordren, og vi forventer at maskinerne er i produktion indenfor de næste uger, siger Jan Bybjerg.

I har for nylig meldt ud, at I ikke har mere plads at gøre godt med på fabrikken i Regstrup. Hvordan har I fået plads til de nye maskiner?

-  Det har også været et puslespil med alt for mange brikker. Men da vi nærmålte, fandt vi plads til en maskine i én hal og en anden maskine i en anden hal, fortæller Jan Bybjerg.

De to nye sprøjtestøbemaskiner er begge 50 tons maskiner og skal producere nogle af de mindste emner hos Schoeller Plast til "all round brug" for kunder og til egne produktioner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.782