23948sdkhjf

Når 80 meter ikke er nok: Kompositmager vil hyre 100

Producenten af forme til vindmøllevinger Dencam Composites åbner ny produktion i Kirkeby på Sydfyn, og i den forbindelse kommer virksomheden til at vifte med ansættelseskontrakter til et sted mellem 80 og 100 nye medarbejdere.

Det skriver Fyens.dk.

- Vi er vokset ud af lokalerne i Rudkøbing og kan ikke tage flere ordrer ind, og desuden gør bygningernes størrelse, at vi kun lave forme til vinger på op til 80 meter. Det er et problem, for vi er i en branche, hvor vingerne hele tiden bliver større og større, uanset om det er off-shore eller on-shore. Så vi får mange forespørgsler på større vinger, sagde Dencams direktør Jens Dalgaard Andersen på et pressemøde onsdag.

Han fortæller, at flytningen nu giver Dencam Composites rådighed over en 110 meter lang hal, der kan lægge ekstra meter på deres vingestøbning.

Det bliver der blandt andet brug for til de nye ordre i støbeskeen, som direktøren kun kunne løfte sløret en lille smule for.

- Vi forventer, at vi skal bruge mellem 80 og 100 mand i løbet af 2019, sagde Jens Dalgaard Andersen på pressemødet.

Det er særligt faglærte som smede, bådebyggere og plastmagere, der efterspørges, men også ufaglærte med flair for at arbejde med glasfiber kan bruges, tilføjer han.

Om Dencam Composites

  • Virksomheden har hovedsæde i Rudkøbing og har desude produktion i Fåborg.
  • Der er cirka 210 ansatte.
  • I 2017 præsterede Dencam Composites et overskud på 11,5 millioner før skat og en egenkapital på 9,7 millioner kroner.

Kilde: Fyens.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062