23948sdkhjf

Coloplast jagter nye opkøb

Coloplast har været fremme med tegnebogen de seneste år og har købt flere distributører af eksempelvis inkontinens- og stomiprodukter.

Men de næste opkøb skal foregå inden for forretningsområdet sårpleje, fortæller administrerende direktør i Coloplast Kristian Willumsen til Ritzau Finans.

- Vi er stadig åbne for opkøb. Hvis der er mulighed for at lave et større opkøb inden for vores sårplejeforretning, så er vi åbne for det. Vi har ikke noget konkret i gang lige nu, men billedet af sårplejeindustrien og spillerne er meget veldefineret. Det handler om, at der skulle komme en åbning, og vi er parate til det, hvis den kommer, siger han efter offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal tirsdag.

Satsning på problembarnet
Sårplejeområdet har tidligere været betegnet som Coloplasts problembarn, fordi området ikke har haft en så høj vækst som kontinens- og stomiområdet. Men det får ikke Villumsen til at overveje et frassalg – snarere vil virksomheden satse yderligere på området.

- Jeg har været rigtigt glad for det arbejde, jeg har set i vores sårplejeforretning - især på innovationsfronten. Jeg har altid haft en tro på, at hvis man kan finde ud af at lave klinisk differentierede produkter og stærk markedsføring bag dem, så kan man få stærke positioner i de kategorier, man er aktive i, siger Kristian Villumsen til Ritzau Finans.

Coloplasts seneste opkøb

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097