23948sdkhjf

Barsler med anlæg til 100 millioner kroner

Nu er der sat navn på den virksomhed, der sammen med svenske Swestep vil etablere et genanvendelsesanlæg i København

Ressource- og miljøvirksomheden Reconor har indgået en aftale med svenske Swestep, hvor de sammen undersøger mulighederne for at etablere et Swestep 1000-anlæg i København, der skal genanvende blandt andet plastaffald fra industrien.

- Anlægget skal tage affaldsfraktioner fra især byggeriet, hvor en del plast- træaffald og tekstiler i dag bliver sendt til forbrænding. Affaldet omdannes til diesel eller andre produkter, som eksempelvis nye plasttyper, forklarer Søren Eriksen, der er business development manager hos Reconor.

Der er ikke tale om et egentlig håndslag på at etablere anlægget, men en aftale om at indgå i et forløb, hvor mulighederne undersøges for at føre anlægget ud i livet, forklarer Søren Eriksen.

- Vi har lavet et såkaldt letter of intent. Det betyder, at vi sammen undersøger, blandt andet hvad der kræves af tilladelser, og hvad økonomien er i at etablere et sådan anlæg. Næste skridt bliver at tale om en egentligt etablering af et anlæg, og målet er at indgå en aftale i andet halvår af 2019, siger han.

Et anlæg i den kaliber anslås at koste 13,5 millioner Euro svarende til lidt over 100 millioner danske kroner og kan producere 1000 liter diesel i timen, oplyser Swestep, der skal stå for selve etableringen.

Swestep er i gang med at opføre lignende anlæg i blandt andet Sverige, og der findes et demonstrationsanlæg i Tyskland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61