Efter overtagelse: Styrolit-chef takker af
Jeg passer nok ikke rigtig i de nye ejeres system, siger afgående chef.
Til februar forlader fabrikschefen for Styrolit posten og fabrikken.
Styrolit producerer isolering til gulve, facader, hulmure med mere i EPS.
- Jeg smækker ikke med døren. Men vi ser forskelligt på tingene. Jeg passer nok ikke rigtigt i de nye ejeres system, siger Brian Hansen til Lolland-Falsters Folketidende.
Styrolit blev i sommeren overtaget af den svenske Bewi-koncern, og det har fået Brian Hansen til at forlade virksomheden efter 17 år i chefstolen.
Brian Hansen har sidste arbejdsdag 1. februar.