23948sdkhjf

Miljøminister: "Vi kan ikke undvære plastik"

Plastik uden spild: Plasthandlingsplanen er netop offentliggjort.

Plastik er et både holdbart og billigt materiale, som vi ikke kan undvære. Sådan indleder miljøminister Jakob Ellemann-Jensen udsendelsen af den plasthandlingsplan, der har været ventet siden sommer. Planen er netop offentliggjort i dag onsdag.

Plastikhandlingsplanen vil primært sikre, at plastik bruges med omtanke og genanvendes til nye produkter. Det skal ske med 27 initiativer.

Et af initiativerne, der skal være en form for samlingspunkt, er oprettelsen af et nationalt plastcenter. Andre hovedinitiativer er forbud mod tynde plastikposer - som plastforum omtalte i går - samt bedre og mere ens sortering af plastikaffald.

- Vi skal ikke stoppe med at bruge plastik, men vi skal bruge det smartere. Det er min oplevelse, at mange danskere – både virksomheder og borgere – er enige i dette og gerne vil bidrage til at løse problemerne med plastik. Og det er vigtigt, for hvis vi skal lykkes med dette projekt, så skal vi alle gøre en indsats. Det er en fælles mission, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Også Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup har haft travlt i dag, hvor plaststrategien var ventet. Han er "begejstret for ideen om et nyt plastcenter".

- Et plastcenter kan være samlingspunkt for den fremadrettede indsats for grøn omstilling i plastbranchen. Ensartet affaldssortering, initiativer for at forebygge affald i naturen, og det generelle fokus på at opbygge viden om f.eks. bionedbrydelig plast er også rigtig gode ideer, som både vi, NGO’er og flere andre har efterspurgt.

Miljø- og fødevareministeren har indkaldt alle Folketingets partier til forhandlinger om en politisk aftale om plastikhandlingsplanen.

Den samlede plasthandlingsplan kan ses her.

Læs også: Her er de 27 plastpunkter Her kan man blandt andet læse, at Dansk Erhverv, COOP og miljø- og fødevareministeren har indgået en frivillig aftale om at reducere danskernes bæreposeforbrug inden 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093