23948sdkhjf

Drustrup: - Vi bakker plastplan op

Plastindustriens adm. direktør, Thomas Drustrup, hilser foreløbigt udspil fra Jakob Ellemann-Jensen velkommen.

Det giver mening. Og det er forventeligt ...

Adm. direktør Thomas Drustrup er ikke overrasket over de foreløbige meldinger, der er sluppet ud fra Miljø- og Fødevareministeriet om den plaststrategi, der afsløres imorgen onsdag.

- Ensretning og fælles ordninger for sortering og indsamling af plastaffald på tværs af kommuner er vi meget glade for. Hidtil har vi i Danmark været gode til at energiudnytte den kasserede plast, men nu er der en ny dagsorden, og vi skal have plasten ind i et cirkulært forløb i langt højere grad end hidtil. Skal det lykkes, har vi behov for, at der fokuseres på øget genanvendelse, ikke mindst hos forbrugerne, siger Thomas Drustrup til plastforum.dk.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen siger til Jyllands-Posten i dag, at han ikke vil afvise, at industrien på sigt pålægges at ensrette valget af plasttyper. Hvad synes du om den udmelding?

- Plastindustrien har gennem Forum for cirkulær plastemballage selv anbefalet, at industrien bruger så få materialetyper som muligt, når man fremstiller emballage, der udgør en stor del af husholdningsaffaldet. Men det er vigtigt at huske på, at produktet grundlæggende har den funktion at beskytte madvaren, en funktion man i visse tilfælde kun kan opnå ved at anvende flere plasttyper. Èn type plast skal f.eks. forhindre bakterier i at trænge ind og en anden type forebygger lugt eller fugt. Nogle steder er det helt oplagt at ensrette plasttyperne. Andre steder vil det ikke give mening, og kan være en barriere for innovation og produktudvikling, siger Thomas Drustrup.

Han understreger også, at spørgsmålet om industriens ensretning af materialer bliver meget komplekst, når man kigger på kompositmaterialer, der f.eks. erstatter metal.

- Debatten har brug for nuancer, for plasten har mange forskellige funktioner, afhængig af om den bruges i fly, i medicinalindustrien, i legetøj eller omkring fødevarer. Overordnet set skal vi bruge plasten, der hvor den giver mening.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125