23948sdkhjf

Slidte reb og fisketrawl i hænderne på filantroper

Schoeller Plast A/S i stort miljøsamarbejde med Plastix, Arla, Provice og Plastic Change.

Industrien skriger på flere og flere produkter, der udelukkende er fremstillet af 100 procent genbrugsplast.

Nu kaster den danske plastproducent Schoeller Plast A/S siger over et prestigeprojekt, der skal udvikle og teste nye plastemballager, som opfylder krav til sporbarhed, renhed og konkurrencedygtig produktion.

Den nye type af plastemballage skal fremstilles af gamle fisketrawl og reb, der er blevet slidt op på danske og hollandske fiskekuttere. Projektet er derfor døbt 'Oceanbox - trawl til kasse'.

- Vi har ikke defineret et færdigt produkt som f.eks. en kasse på 60x40 cm. Nu skal vi se, hvad vi kan opnå, og hvor langt vi kan nå. Det bliver enormt interessant, siger salgs- og udviklingsdirektør hos Schoeller Plast, Jan Bybjerg Pedersen.

Ingen walk over
Projektet er slet ingen "walk over", for vil man benytte 100 procent genanvendt plast i et produkt, er der masser af bump på vejen.

- I den ideelle verden tager vi et kg net, kværner det og bruger det en-til-en i produktionen. Men selvom vi er filantroper, ved vi jo godt, at så nemt er det desværre ikke. Vi skal for eksempel teste gradueringerne; hvor meget reb og hvor meget trawl skal vi blande for at opnå et optimalt produkt, siger Jan Bybjerg Pedersen til plastforum.dk

I samarbejdet finder man også andre store danske virksomheder og interesseorganisationer, nemlig Arla, Plastic Change, Plastix og Provice. Alle virksomheder, for hvem mål om bæredygtighed, genanvendelse og mindre plast i havene blander sig med et ønske om, at plast ikke nødvendigvis skal udfases, men stadig har sin berettigelse i den danske industri og emballageproduktion.

Projektet støttes op af MUDP (Miljø- og Fødevareministeriets Miljøtekniske Udviklingsog
Demonstrationsprogram) og har en løbetid på 12 måneder.

Schoeller Plast har tidligere deltaget i lignende udviklingssamarbejder, hvor de har høstet gode erfaringer med indsamling og genanvendelse af plast fra forbrugerne.

Jan Bybjerg Pedersen hylder også samarbejdet mellem industri og NGO.

- Det er fantastisk, at vi samtidigt har en NGO som Plastic Change med på holdet,
fordi de er med til at sætte den offentlige dagsorden og synliggøre de miljøudfordringer, som de massive mængder af affald kan give naturen, hvilket er med til at sætte yderligere fokus på vores fælles projekt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062