23948sdkhjf

- Alle snakker om den her emballage

Nemco: Både små og store vil have fat i pap og folie
- Den her emballage er det helt store. Det er den, alle snakker om lige nu.

Hos Brøndby-virksomheden Nemco, der leverer en stribe forskellige løsninger til fødevareindustrien, er medarbejderne ikke i tvivl om, at de har fat i en succes.
Det handler om skinfolieteknik, som hos Nemco har navnet Flatskin: Emballering af fødevarer på et stykke fladt pap - eller et board i fagsprog - i stedet for i den traditionelle PET-plastbakke.

Oven på papstykket er der et stykke barrierefolie, hvorpå man placerer eksempelvis kød, fisk eller kylling - og så sørger en traysealer-maskine for at pakke produktet sikkert ind i et lag skinfolie.

- Vi vil gerne være med på sustainability-bølgen, og det batter virkelig noget med en papbund i stedet for plast. Den her emballage kan spare op imod 70 procent plast, og den normale nylonplast i folien er erstattet med genanvendeligt PE-materiale. De store supermarkedskæder vil have nylon ud, konstaterer Michael Borch fra Nemcos salgsafdeling.

Opretstående
Han var i sidste uge blandt virksomhedens medarbejdere på Nemcos stand ved FoodTech-messen i Herning, hvor han oplevede masser af interesse for Flatskin-mulighederne.

- En af fordelene er jo, at sådan et produkt, der er pakket på pap, kan præsenteres opretstående i butikken, nævner Michael Borch.

Han peger også på, at selve papbunden og barrierefolien ovenpå nemt kan skilles ad med et enkelt ryk, hvis man ønsker det - og så kan pap og plast sendes til genbrug hver for sig.

Nemco leverer både board, folie og tray sealer fra den tyske producent Sealpac - og der er rift om løsningen, fortæller Michael Borch:

- Vi har gang i rigtig mange projekter, lige fra den helt lille producent til nogle helt store industriproducenter, oplyser han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065