23948sdkhjf

Vælter sig i trofæer: Vi kan lave ALT i plast

- Man kan jo lave ALT i plast. Vores mission er at få folk til at forstå, præcis hvor mange muligheder, der er.

Indehaver af Brønnum Plast i Rødovre, Sigurd Kongsgaard har for nylig overtaget en af Danmarks ældste plastbearbejdende virksomheder.

Han tager imod på kontoret på Krondalvej, hvor en række plast-trofæer vidner om den diversitet ikke bare plasten rummer - men også de innovative, fleksible produkter, Brønnum Plast dag ind og dag ud beviser, de er i stand til at producere. Succesen er så stor, at man forventer vækstrater på 10-20 procent de kommende år.

Brønnum Plast får ret ofte bestillinger på designs, der vækker opsigt. Og her er der virkelig tale om en - for plastverdenen - ekstraordinær ordre: Det er smykkedesigneren Nanuka, der har aflagt bestilling på en række smykker af plast i neonfarver. De bliver skåret i plast og herefter sendt til designeren, der sørger for at producere smykkerne færdig med de rette metaller, til for eksempel ørestikker. Grafisk designer Jens Vest-Andersen viser frem.

Vi kan også på Sjælland
- Det kan ikke være rigtigt, at man kun kan drive en fornuftig produktionsvirksomhed, hvis man ligger i Jylland eller i Polen, smiler Sigurd Kongsgaard. Trofæ-kontoret viser også det stik modsatte.

Her er produkter til forskning, bestilt af DTU og Københavns Universitet. Piedestaler til Vild med Dans. Logoer til Danmarks Radio. Scenografi til Det Kongelige Teater. En bølgebryder til Experimentariet.

Awards, lamper, ja sågar smykker har man produceret til en kendt dansk sangerinde, da hun for nylig hædrede Kim Larsen ved en mindekoncert på Rådhuspladsen.

Ud over at designe og producere ’prestige-projekter’, er Brønnum Plast blandt andet også leveringsdygtige i rene plader af akryl i alverdens farver og tykkelser.

Er der noget I ikke kan producere? Må I nogen gange sige ’nej: Det kan vi ikke klare’?

(Grafisk designer Jens Vest-Andersen tænker sig kort om). - Nej. Det er der faktisk ikke. Vi tager alle udfordringer op. Vi har gennem årene opbygget et stort netværk af scenografer, som véd, at de hos os kan få designet og produceret præcis det, de har i tankerne, siger fabrikschefen.

Vi skal være hurtige
Hvordan optimerer man en hæderkronet virksomhed, der allerede har et godt renommé i branchen? For Sigurd Kongsgaard og hans partnere ligger svaret lige for: Brønnum Plast skal ikke blot producere fleksibelt og af højeste kvalitet. For virksomheden skal hurtighed være et konkurrenceparameter, man vinder kunder på.

Derfor slår Brønnum Plast sig også op som lokal underleverandør og henvender sig i høj grad til lokale håndværksmestre, der står og skal bruge en afdækningsplade NU.

- Vi skal kunne levere dag til dag. Hurtighed er simpelthen en nødvendighed, og en stor del af det, der berettiger, at man er konkurrencedygtig på danske lønninger. Vi kan forbedre processer, svartider og leveringstider. Det er sådan, vi skal vækste, siger Sigurd Kongsgaard.

Er der så noget, I har valgt fra for at optimere virksomheden?
- Man har tidligere forsøgt at skabe nogle produkter selv. Brugskunst, blandt andet. Men det kræver et kæmpe set up af forhandlere og salgs-ressourcer. Det har vi valgt fra. Det må være noget med "skomager, bliv ved din læst". Vi skal være stringente og gøre det, vi er bedst til.

- Virksomheder, der pludselig oplever, at ordrebogen ikke er så fyldt, har en tendens til at gå i panik. De sætter farten ned. Det er en kæmpe fejl. Man skal hele tiden holde sig i bevægelse, for det er langt nemmere at gå fra lunt til sprint end fra stilstand til sprint, når ordrebogen igen bliver fyldt. De små virksomheder knækker nakken på at prøve alle mulige forskellige ting, hvis omsætningen i en periode falder lidt. Lad være!, siger Sigurd Kongsgaard.

- Det bedste forecast, du kan lave, er at kigge bagud! Optimér istedet de produktioner, I er gode til. Så skal det nok vende, og så er I ikke mindst fuldt ud forberedte, når det vender ...

Så I planlægger ret kortsigtet?
- Ja, vi planlægger bestemt ikke ret langt ud i fremtiden. Det er ikke optimalt, når man vil levere hurtigt. Som underleverandør kan man ikke have fire måneders ventetid på et produkt. Vi leverer på to-fire uger, siger Sigurd Kongsgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.154