23948sdkhjf

Kenyas øjne ser mod Lemvig

Plastix havde besøg af delegation, der vil omdanne deres affald til penge

Genanvendelsesvirksomheden Plastix fra Lemvig havde sidste uge besøg af en delegation fra Kenya, der vil skabe en genanvendelsesmodel med dansk forbillede.

Kenya er i gang med at håndtere deres plastudfordringer og indførte sidste år forbud mod salg af plastikposer. Nu ønsker de at gå skridtet videre og satse på genanvendelse af de plastprodukter, der allerede er i omløb. 

Derfor var de blandt andet på besøg hos Plastix i Lemvig for at få inspiration til at oparbejde nye produkter af kasseret plast. 

- Plastix er, hvordan vi forestiller os, at genanvendelse skal være. Vi kan se, at affald er penge, og den viden, vil vi gerne tage med os hjem, sagde Joyce Gachugi Waweru, der er direktør i Petco, der er en af de erhvervsorganisationer der besøgte Plastix.

Det anslås, at der produceres 270.000 ton plastik om året i Kenya alene til emballage. Heraf genanvendes 15 procent. 

Om besøget
Delegationen bestod af erhvervsfolk fra virksomheder og organisationer fra Kenya Besøget i Kenya var arrangeret af DI og var i forbindelse med Danmarks værtsskab for P4G-topmødet i København 19-20 oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079