23948sdkhjf

Skumplastproducent outsourcer teknisk afdeling

BewiSynbra Denmark– tidligere kendt som Styropack - har 1. oktober overdraget den daglige vedligehold af fabrikken i Tvilho mellem Esbjerg og Grindsted til den tekbiske servicevirksomhed Intego. 

Det gælder både fabrikkens el-tekniske og mekaniske eftersyn samt den daglige drift af virksomhedens produktionsapparat og bygninger, skriver Intego i en pressemeddelelse. 

Den tekniske udvikling gør, at vi har brug for mere og mere specialiseret viden for at holde produktionen kørende. Vi kan ikke længere selv kan dække alle de specialistområder, som vi har brug for. Men ved at outsource vores tekniske afdeling til Intego, så har vi altid adgang til den nyeste tekniske viden, som sikrer, vi har en stabil drift, siger Jochen Mosbacher, der production manager Denmark hos BewiSynbra Denmark. 

Han understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse, men mere en manøvre der skal sikre, at kompetencerne samles et sted.

Overtager fire medarbejdere
Intego har overtaget virksomhedens fire tekniske medarbejdere, som fortsat er ansat på samme vilkår og får sin daglige gang på fabrikken. Forskellen er bare, at det nu bliver i Integos arbejdstøj, og de er tilknyttet Integos afdeling i Grindsted.

Samtidig sikrer aftalen også virksomheden mod det generationsskifte, de stod overfor, da to i teamet er rundet 64 år.

Vi har svært ved at tiltrække specialiseret og kvalificeret arbejdskraft i Tvilho, for de unge teknikere vil hellere arbejde tættere på Esbjerg. Men med Intego har vi altid adgang til den arbejdskraft og de kompetencer, vi har brug for, forklarer Jochen Mosbacher.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078