23948sdkhjf

Bio-debattens brandvarme kartoffel

I Tolne har man haft fint besøg fra Malaysia. Med sig havde malayerne tasker fulde af biogranulat, der efter sigende har etikken med sig på det spiselige plan

Bioplast er en af branchens varme kartofler. Debatten bølger frem og tilbage, hvorvidt det kan betale sig, om det kan indgå i det gængse materiale flow, om det kan genanvendes og så videre.

Men også internt i bioplastens felt er der diskussioner om, hvilke materialer, der er etisk korrekte at bruge samtidig med, at de udgør et relevant alternativt til plast af fossile materialer.

Kan man eksempelvis være bekendt at bruge PLA fra majs, hvor markarealet i stedet kunne anvendes til fødevareproduktion i en verden, hvor ikke alle har mad nok?

Optager ikke værdifuld plads
- Det synes vi ikke, at man kan nu, hvor der findes alternativer. Vi bruger et restprodukt, som ellers ville være blevet smidt væk, så vi optager ikke arealer, der kunne bruges til andre formål, siger Søren Andreassen, der er direktør i Greenway.

Maniok-roden bliver i forvejen udvundet til tykner til blandt andet lim og maling, ligesom dele af roden også anvendes til isolering. Restproduktet ender som materiale, den malaysiske virksomhed laver bioresin af.

Maniok er hårdfør og kan vokse i mange forskellige klimazoner. Dermed optager den ikke værdifuld plads fra vækster, der kræver mere specifikke klimakår.

- Hvis arealet i Sydøstasien pludselig skal udlægges til andre afgrøder, kan vi tage maniok fra markerne i Afrika. På den måde er vi sikret en ret konstant tilførsel, siger Søren Andreassen og tilføjer, at det indtil videre kun er fem procent af det tilstedeværende maniok, der bliver brugt.

- Det har et kæmpe uudnyttet potentiale, understreger direktøren.

Men er det fremtiden?
Det springende punkt med maniok-resinen er, at den som det første materiale kan sprøjtestøbes i maskiner, der ellers bruges til fossilt baserede materialer.

Men om maniok er hele fremtiden på bioplast-området er svært at spå om. Debatten er kommet for at blive, og feltet rykker sig med nye produkter og teknologier.

Så det handler om at følge med, når man som Greenway har lagt sin forretningsmodel udelukkende i grønne alternativer til fossilt plast.

- Vi gør hele tiden det bedste, vi kan. For fem år siden gjorde vi noget, vi ikke kunne drømme om at gennemføre i dag. Om fem år fra nu kan det være vi gør noget helt andet, siger Søren Andreassen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.476