23948sdkhjf

Ny miljøkonsulent i Plastindustrien

Hentet fra en stilling i Arriva Danmark.

Anders Kildegaard Knudsen er tiltrådt som ny miljøkonsulent i brancheforeningen Plastindustrien.

Anders kommer fra en baggrund som miljø- og CSR-konsulent i Arriva Danmark, hvor han blandt andet arbejde med energioptimering, affaldshåndtering, miljøledelse samt virksomhedens sociale ansvarlighed.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at starte i Plastindustrien, da branchen er i en rivende udvikling og der er fokus på plast og genanvendelse som aldrig før. Jeg er vant til at have tæt kontakt med virksomheder og sætte mig ind i de vilkår, de arbejder under samtidig med at tage vare på miljøforholdene. Dette vil jeg helt sikkert fortsætte i Plastindustrien, hvor jeg skal forene det, at iværksætte miljø- og energiprojekter med virksomhedernes kerneforretning, siger Anders Kildegaard Knudsen.

Anders skal bl.a. være med til at udbrede energibesparelser i branchen til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og lavere CO2-udledning gennem Plastindustriens brancheaftale med Energistyrelsen om målrettede PSO-lempelser.

Derudover skal han stå i spidsen for miljøinitiativet Operation Clean Sweep, der handler om at reducere industriens spild af granulater til naturen – målsætningen er at få 80 procent af Plastindustriens medlemsvirksomheder til at tilslutte sig.

Endvidere skal Anders varetage hvervet som sekretær for Sektionen for ekstrudering og termoformning samt rådgive medlemmerne om spørgsmål relateret til fødevarekontaktmaterialer.

Han er udannet Cand. Techn. Soc fra Roskilde Universitet, bor i Dragør, og er far til to.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086